
Weekendens naturoplevelser
Lørdag var vi et smut i Henne og Vejers i det gode vejr. Undervejs var der obligatorisk stop ved Grærup Langsø for at se og fotografere krondyr.
Heller ikke denne gang svigtede de 😉
2. pinsedags manglende fotodokumentation af Trane i Vejen Mose skulle hurtigst muligt udlignes.
Her et vue over søen, hvor den ene af dagens 2 traner opholdt sig … altså den ende længst væk 😉
Her er der så zoomet ind for alle gardiner, så dokumentationen nu er i orden 😉
I dag beærede en Sangdrossel vores have og os med et besøg.
Normalt bemærker man mest dens sang fra et højt træ, så det var skønt med et mere “jordnært” besøg 😉
Den lille billedserie viser, at Sangdroslen også fik lidt ud af besøget 🙂
Idyl i Vejen Mose på en solfyldt søndag 🙂
8 Comments
Ellen
Hiiiiv ohøj – og op kom den, ormen 🙂
Tak for en fin billedserie … der var godt nok mange krondyr. Lidt sjovt, hvis det skulle være de samme som ‘vores’ fra Filsø 🙂
Per Teilmann
Ellen med ca. 3-4 km mellem Filsø og Grærup Langsø kunne det nemt være samme flok krondyr, men hvem ved … 😉
conny
Der er sørme dyr for alle pengene og i alle størrelser.
Landskabet er usædvanligt smukt ved Grærup Langsø.
Per Teilmann
Landskabet derude vest på fascinerer altid mig … det er simpelthen så anderledes 😉
Jan
Rigtigt dejlige billeder og fedt med Tranen; det er jo ikke mange steder den yngler i Danmark, så spændende om der kommer noget ud af det. Checker du op på den jævnligt ?
Sidste efterår havde jeg en Sangdrossel som fast gæst i min have i en 4 dages periode. Herlig fætter at studere 🙂
Per Teilmann
Du kan roligt regne med, at der bliver tjekket på trane-yngle-situationen med jævnlige mellemrum, men fred og ro skal de også ha’ 😉
Sangdroslen er faktisk en fugl, jeg sjældent ser, men meget ofte hører 🙂 så det var herligt med et besøg på plænen 😉
Inge
Så fik du billeder af din trane.. 🙂 Har den mon tænkt sig at blive der og yngle..??
Per Teilmann
Det siges, at den plejer at yngle derude, så det håber jeg på 😉