• Ferie

    Montecatini Terme

    Montecatine Terme hotel Columbus Montecatini Terme byens torv

    Vi skal vist lige have vist de sidste billeder fra vores tur til Toscana.

    Der var også fridage mellem busudflugterne, og de blev selvfølgelig udnyttet til at komme lidt rundt i Montecatini Terme.

    Billedet foroven til venstre er det “vores” Hotel Columbus med restauranten på øverste etage. Fantastisk udsigt derfra.

    Billedet foroven til højre er fra torvet i byens centrum.

    Montecatini Alto

    En aften var vi oppe i Montecatini Alto (det gamle Montecatini) for at nyde en dejlig middag. Vi tog dog ikke kabelbanen, som lige kan anes på billedet.

    Montecatini Alto udsigt over Terme

    Udsigten fra Montecatini Alto ned over Montecatini Terme er helt forrygende, og det gælder ikke mindst efter solnedgang 😉

    Montecatini Terme med udsigt til Alto

    Her er udsigten den modsatte vej 😉

    Montecatini Terme

    Her er vi i et af termerne (bade), heraf selvfølgelig navnet Montecatini Terme! I øvrigt var det startområde for en årets etaper i Giroen et par dage før vi ankom.

    Montecatini Terme Dog pride day

    På afrejsedagen var der sandelig arrangeret stor hurlumhej med “Dog Pride Day”. Det med hundene var virkelig noget italienerne gik højt op i 😉

    Montecatini Terme blomster

    Afslutningsvis et enkelt blomsterbillede til at markere afslutning på en dejlig uge i Toscana 🙂

     

  • Ferie

    Pisa

    Pisa ved foden af det skæve tårn

    På en tur til Toscana er det nok svært at komme uden om et besøg i Pisa med Det skæve Tårn 🙂

    Pisa domkirken

    Det blev da heller ikke aktuelt – altså at springe besøget over – på denne tur, så om fredagen gik busturen til Pisa.

    Herover ses Domkirken, hvoraf det Skæve Tårn egentlig “bare” er Domkirkens klokketårn 😉

    Pisa det skæve tårn Pisa artister

    Selv træerne har tilpasset sig Det skæve Tårn … til gengæld holder disse gade-artister tungen lige i munden 😉

    Pisa frugtmarked

    På trods af det lidt afvekslende vejr denne dag, var byen (=med området ved Domkirken/Det skæve Tårn) fuldstændig overfyldt med turister, hvoraf nok 80% var udstyret med en “selfie-stang”, mens nærmest alle gadesælgerne, og der var mange, solgte selvsamme selfie-stænger 😉

    Dog kunne mere fredelige steder som dette lokale frugtmarked også findes i Pisa.

    Pisa universitet

    Byens universitet var heller så velbesøgt, men til gengæld var det en smuk bygning vi fik at se …

    Pisa grønne skodder

    Et enkelt billede fra en af byens mange gyder slipper I ikke for 😉

    To be continued …

  • Ferie

    Siena

    Siena middelalderby

    Onsdagens bustur – på vor tur til Toscana – gik til Middelalderbyen Siena.

    Siena domkirken

    Byens domkirke, som ligger meget tæt på byens fodboldstadion … faktisk lige bag den gule bygning til højre.

    Siena middelalderby 2

    Mit eneste kendskab til Siena inden denne tur, begrænsede sig til en vag erindring om, at byens fodboldklub på et tidspunkt spillede i Italiens højeste fodboldrække Serie A.

    Det var så rigtigt husket. De spillede i serie A fra 2003 til 2010. Gik bankerot i 2014 og spiller i øjeblikket oprykningskampe fra Serie D til Serie C.

    Siena Piazza del Campo

    Her er vi så på byens store torv – Piazza del Campo – hvor der hvert år foregår et helt vildt Hestevæddeløb – Palio de Siena – som er en dyst mellem byens 17 bydele.

    Siena smal gade med buer Siena lampe i gyde

    To be continued …

     

  • Ferie

    Firenze

    Firenze frugtmarked

    Tirsdagens bustur – på vor tur til Toscana – gik til Renæssancens fødeby Firenze.

    Dagens første besøg handlede dog ikke om Renæssance, Kunst eller flotte bygninger, men i stedet om byens frugtmarked.

    Firenze domkirke

    Her er vi dog ankommet til byens fantastiske flotte og enormt store domkirke.

    Firenze domkirke udsnit

    Her et meget lille udsnit men se blot alle de detaljer …

    Firenze kunst og turister

    Når man er i Firenze, er man vist helt sikker på at se masser af andre turister. Hold da helt op hvor var der mange mennesker i den by 😉

    Firenze Ponte Vecchio

    Ponte Vecchio broen eller guldsmedebroen var også velbesøgt, men priserne på guldet gjorde vist handelen meget beskeden.

    Firenze grønne skodder Firenze dørudsmykning

    Lidt detaljer uden turister i vejen for billedet 😉

    To be continued …

  • Ferie

    Lucca

    Lucarno

    Søndag den 17. maj tog vi på ferie i Toscana. Det var egentlig en busferie, men heldigvis med flyvetur mellem Billund og Pisa 😉

    På billedet ovenfor ses søen Lago Maggiore mellem Schweiz og Italien, og byen, der kan ses, er den schweiziske by Lucarno

    Lucca Puccini Lucca blomster på balkoner
    Giacomo Puccini  Blomsterdekoreret gyde

    Feriens første bustur – om mandagen – gik til operakomponisten Giacomo Puccinis fødeby Lucca.

    En by som også er ganske kendt i cykelkredse som hjemby for mange cykelryttere. Bl.a. Bjarne Riis har boet her, og Chris Anker Sørensen gør det vist stadigvæk 😉 Der er heller ikke langt til bjergrigt terræn …

    Lucca buildings

    Men en vældig hyggelig by at spadsere rundt, og vejret viste sig fra den bedste side 🙂

    Lucca Italiensk vasketøj

    Et besøg i Italien uden et billede med vasketøj kan vist slet ikke tænkes 😉

    Lucca bymur

    Et vue over voldene rundt om bykernen i Lucca, inden turen gik tilbage til ugens faste holdepunkt … hotellet i kurbyen Montecatini Terme, som i øvrigt havde Giro-etape-start et par dage før vi ankom. I denne by eller rettere lige udenfor boede Rolf Sørensen i gennem mange år.

    To be continued …