Berlin Påskesøndag
Der er ingen “nåde” 😉 når man er på bustur. Så Påskesøndag startede vi fra morgenen med et besøg ved den tidligere så forhadte Berlin-mur.
En stor del af de rester der endnu står tilbage, er omdannet til East Side Gallery, hvor kunstnere fra mange forskellige lande har fået lov til at boltre sig.
Byggebranchen har dog fået øje på området, og det er allerede gået ud over det danske bidrag, der simpelthen er blevet fjernet for at give adgang til byggepladsen mellem muren og floden Spree 🙁
Den sovjetiske mindepark Treptow var næste punkt på dagens agenda. Kæmpestort og bombastisk som vel kun Sovjet (eller Tyskland) kan lave det 😉
Også jeg har dårlige minder her fra det tidligere Stasifængsel Hohenschönhausen, men i mit tilfælde var det dog “kun” tabet af mit lommekamera Nikon P330 på det stenhårde gulv, der fik konsekvenser, modsat den hårde skæbne mange af de tidligere indsatte måtte lide.
Efter en velfortjent middagspause var der tid til en sejltur på floden Spree. Som det kan ses på billedet ovenfor bygges der stadig overalt i Berlin.
Her sejler vi lige forbi regeringsbygningerne, men ingen Angela Merkel hjemme til at byde på kaffe 😉
Vejret var skønt, mens vi var i Berlin, og berlinerne rykker hurtigt ud i solen på de meget ubekvemme solstole. De blev testet og dumpede 🙂
Eftermiddagens højdepunkt på alle måder var besøget i Berliner Fernsehturm. Det var noget af en overvindelse for blogføreren, der ikke er alt for glad for højder 😉
På billedet ser vi lige ned på Alexanderplatz og “vores” hotel (Park Inn) under hele Berlinopholdet 🙂