• På tur,  Stemning

    Horsens Fjord

    I forhold til da vi boede i Kolding, har vi nu mange flere muligheder for et hurtigt besøg ved vand. Det gælder både Horsens Fjord og Vejle Fjord.

    På headerbilledet kan med man se 5 af de 6 mest almindelige fuglearter i Horsens Fjord. Fra venstre ses Troldand, Sølvmåge, Hættemåge, Toppet Skallesluger og Hvinand. Kun Ederfugl er manglende på dette foto, som er taget på temmelig stor afstand.

    Her et blik ind mod Horsens Havn og bymidte fra Sejet Nørrestrand, hvor man ofte kan iagttage sæler, der ved lavvande ynder at raste på de mange store sten, som også kan ses på dette billede.
    Her et blik den anden vej , hvor man kan skimte Borre Knob helt i baggrunden.

    En anden meget almindelig fugl i området er Skarven, som her er “fanget” i Snaptun Havn, men ellers holder de mest til på Skarveøen eller Vorsø, som den hedder helt officielt.

    I en havneby – som her Snaptun – sker der altid et eller andet uventet selv i disse nedlukkede tider. Pludselig kom denne lille fikse båd, der – i hvert fald her – fungerede som en privatfærge til Endelave.

    Sådan kan man få en lille historie ud af en bette smuttur til vandet 😉

  • Fugle,  På tur

    FugleSafari

    Dogme_Spidsand

    * Dogmefoto af spidsand han (lang halefjer)

    Dagens FugleSafari gik til Kammerslusen, og derfra mod nord til slutdestinationen i Hjerting nord for Esbjerg.

    Det lagde rigtig godt ud. Første fugl, der blev noteret, var en Sølvhejre, som stod og skuttede sig i kulden sammen med 3 Fiskehejrer.

    Desværre ingen foto af Sølvhejren, men ved næste stop sås en Spidsand han sammen med en lille flok Gråænder. På dogmefotoet ovenfor ses desuden et par Pibeænder (forrest i billedet)

    Sortkrage

    * Fouragerende Sortkrage

    Et af Danmarks sikreste steder for at se Sortkrage er stranden mellem Fovrfeldtbækkens udløb ved Esbjerg Fiskerihavn og Esbjergs vartegn “De 4 hvide mænd”. Det kikser aldrig, og på billedet ses en opportunistisk en af slagsen. Altid på udkik efter det næste måltid icon wink FugleSafari

    Hundelufter

    * Hundelufter på stranden

    En anden ting der er sikker på denne strand, er uansvarlige hundeejere, der lufter hund uden snor. Så de vadefugle, der nok kan bruge deres energi til noget mere fornuftigt, må i stedet futte masser energi af på at undslippe løsrendende hunde. Problemet er selvfølgelig ikke hundene, men deres i heldigste fald ubetænksomme ejere.

    Kongeåslusen Sølvmåge med kunst

    * Kongeåslusen

    * Sølvmåge med “De 4 hvide mænd”