• Natur,  Stemning

    Påsken langs Vejle Fjord

    Vi har ikke jagtet delfin i Svendborgsund, ej heller ikke stået i tæt kø efter gratis øl i Silkeborg, og så sandelig ikke hamstret toiletpapir i et overrendt Bilka, men i stedet nydt naturen forskellige steder langs Vejle Fjord, når vi trængte til frisk luft her i Påsken 😉

    Her har vi så den ellers meget trafikerede Vejle Fjord Broen fra en lidt anden vinkel end normalt nemlig fra Albuen Strand

    Udsigt ud af Vejle Fjord også set fra Albuen Strand.

    Ved Tirsbæk Strand har entuiastiske vinterbadere deres eget omklædningshus, og der blev også badet herfra i Påsken 😉

    Endnu et glimt ud af Vejle Fjord … denne gang fra Tirsbæk Strand, hvor ishuset allerede havde startet sæsonen 😉

    Et blik fra vandkanten op mod Hotel Vejlefjord …

    Også herfra er der et blik ud af Vejle Fjord, og denne gang kan man skimte Fyn i horisonten.

    Et kig ud over den fine park, der er mellem Hotel Vejlefjord og Vejle Fjord/Lillebælt

     

  • Macro,  Per

    Jeg er tilbage …

    Jeg har nu aldrig rigtig været væk, men nu er lysten til at udgive lidt på bloggen ved at være tilbage.

    Jeg fejrer begivenheden ved at lade bloggen få et helt nyt og forholdsvist simpelt og minimalt udseende.

    Der er vist også et par indlæg om afholdte ferier i de sidste 2 år, som mangler at blive lavet og udgivet. Det kan også være, at der kommer flere små indlæg med et enkelt foto, som jeg syntes godt om. Eksempelvis billeder der bliver udgivet på min Instagram konto. Vi får se …

    Dagens billede er i følge eksperterne i facebook gruppen “Kryb og Kravl” en art af Gravehveps-slægten eller på latin Ectemnius-slægten. Hvepsen er fundet og fotograferet i Den Geografiske Have her i Kolding.

  • Fugle,  Natur,  På tur

    Dons-søerne

    Weekend og solskin. Ikke noget med at sidde inde og fise den af. Ud i den skønne natur som på denne dag blev til området ved Dons-søerne lige nord for Kolding.

    Startede med en dejlig og varm tur rundt om Dons Nørresø.

    Blandt de mange Grågæs var der sørme en enkelt Blisgås, For de ikke fuglekyndige er det gåsen til venstre 😉

    Midt i søen er der helt perfekt en ø, som kan bruges som yngleplads for mange fugle, da ingen ræv kan komme og ødelægge idyllen 🙂

    Efter sigende skulle der være en stor ynglekoloni af Hættemåger på øen, og denne overflyvende Hættemåge er måske ude for at sondere terrænet.

    Stien rundt om søen var vel omkring de 4 km, men dog ikke alle steder så fin som her 😉

    Dagen raritet/sjældenhed/freak var disse 2 Nilgæs på mågeøen. En egyptisk gåseart, som ikke hører hjemme i den danske natur, men alligevel er det ikke første gang, at jeg har set arten her i Danmark 🙁

    Forår er det blevet, og skovbunden vrimler med blomster. Herligt 🙂

    Den mest talrige og støjende art ved søen (altså når vi ser bort fra mågerne) var absolut Grågås. Her fangede jeg et overflyvende par 🙂

    I skovens dybe stille ro … og jeg var næsten den eneste, der nød den 😉

    Et afsluttende besøg ved Dybvadbro resulterede i denne syngende Sangdrossel 🙂

    Der skal jeg vist tilbage et par gange mere, da der skulle være ynglende Isfugle ved Dybvadbro D:)

  • Fugle,  Natur

    Forår i Marielundskoven

    Der var forår i luften her i Marielundskoven i dag, hvor en del af eftermiddagen blev brugt på en lille fototur rundt om Marielundsøen 🙂

    Sandelig om det ikke lykkedes at spotte og fotografere en Træløber oppe i toppen af et træ 🙂

    Denne skønne Toppet Lappedykker var til gengæld nem at finde, mens den gjorde sig til ude midt på søen 😉

    Fru Gråand snupper sig lige et forfriskende bad efter endt parring 😉

    Skønt at kunne spotte solen overalt i skovbunden. Der er håb forude …

  • Macro,  Natur

    Efterår i skoven

    Hundsbæk plantage

    En dejlig søndagstur i skoven … efterårsskoven vel at mærke. Hundsbæk Plantage as usual 😉

    Efterår

    Nye farver i naturen 🙂

    Lamelsvamp

    Svampe var der masser af … når først øjnene var blevet justeret ind til småtingsafdelingen 😉

    Stubsvampe

    Nyt liv under dække af det gamle 😉

    Svamp med skorstene

    Mosser og svampe i skøn forening

    efterårsblomst

    Der kan stadig findes blomster derude …

    YinYang

    Selv Yin og Yang var tilstede 😉