• Per

    Der trædes vande …

    Hættemåger

    Lørdag den 11. oktober var den gal igen …

    Min 3. diskusprolaps var en kendsgerning 🙁 og efter operation både i 2007 og 2009 var det ikke noget der spredte glæde i det lille hjem.

    Næstfølgende tirsdag havde jeg ordinær tid ved min fysioterapeut i Horsens, der “plejer” min slidgigt i nakken. Han lærte mig et par øvelser som måske kunne hjælpe.

    Torsdag var jeg ved læge og blev (selvfølgelig) henvist til MR-scanning. Sandelig om ikke der allerede sidst på samme dag var et brev i min digitale brevkasse, at Give Sygehus kunne skanne mig den 12. november. Dog lidt sent når vi nu skulle til Thailand den 8. november.

    Fredag snakke med Give om flytning af min henvisning til Herning, som kun havde 2 ugers ventetid. Herning var ikke så hurtig med den digitale post, men ringede til gengæld torsdag den 23. oktober og tilbød mig en tid tirsdag den 28. oktober. Den tog jeg selvfølgelig imod med kyshånd 🙂

    Var i øvrigt så småt begyndt at arbejde igen, da øvelserne jeg lærte i Horsens havde en meget fin effekt.

    Nu venter jeg så bare på resultatet af MR-skanningen i Herning, men jeg er selv overbevist om, at operation kan undgås denne gang … Sikket et held 🙂

    Til gengæld har vi droppet turen til Thailand – jeg turde ikke andet – og så må vi kæmpe lidt med flyselskab og forsikring, så tabet på flybilletterne ikke bliver for stor 😉

     

  • Macro,  Per

    Gerbera i nakken …

    Gerbera

    Dagens tekst:

    MR-skanning af columna cervicalis:
    Undersøgelse er sammenholdt med optagelse fra september 2011.
    Der er tiltagende dehydrering af discus C4 til C6, fortsat bevarede pladsforhold i spinalkanalen, samt rodkanalerne,  ingen tegn til discusprotrusion eller prolapsdannelser, ingen læsioner i medulla.
    MRD: Tiltagende midtcervikalt discus dehydrering.

    Efter denne svada var der tid til lidt macro-leg med Gerbera 😉

    Teksten betyder i øvrigt oversat til almindelig dansk, at jeg stadig lider af slidgigt i nakken med deraf følgende hovedpine, sovende højre arm og periodisk smerte fra nakken ud i højre skulder, men at jeg trods alt stadig ikke har en discusprolaps i nakken, og operation derfor ingen positiv virkning har 🙂

    Så vi fortsætter med smertestillende og deraf hård mave 🙁