Besøg fra blog-land
Hvad der ikke lykkedes i Cheddar Gorge og Bath Abbey, kunne så lade sig gøre i lørdags i Danmark.
At få sagt goddag til Ellen og John, hvor Ellen måske bedre kendes som Mommer fra bloggen Hos Mommer.
Grundet heldige omstændigheder (Ellen og John var på weekendophold lige i nabolaget) fik vi besøg af disse 2 dejlige mennesker lørdag eftermiddag, hvor snakken gik livligt om alt mellem himmel og jord, skønt vi aldrig før har mødtes. Herligt 🙂
Forhåbentligt noget der kan gentages engang, når Ellen er kommet godt over sin operation her i tirsdags.
Herfra ønskes i hvert fald rigtig god bedring 🙂
Bath
Denne dag på vores lille tur rundt i Syd-England bestod af en heldagstur til Bath.
En gammel romersk by med masser af flotte bygninger.
Turens indhold var delt i 3. En byrundtur, besøg i de romerske bade og tid på egen hånd.
En del af vores tid på egen hånd gik med et besøg i den imponerende kirke: Bath Abbey
Et af de mange vinduespartier i kirken
Kirkens flotte loft fanget fra en lidt sjov vinkel
Klokken 12 fik vi oven i hatten dagens ord fra en pensioneret præst … en af mange frivillige hjælpere i kirken!
Det var så her omkring, at både Mommer – fandt vi ud af senere – og blogføreren befandt sig i samme kirkerum på samme tid uden at opdage det.
Verden er som sædvanlig lille men det kunne da have været hyggeligt, hvis …
En af de helt store turistattraktioner i Bath er de romerske bade, som vi da også skulle besøge.
Det var så et af de steder, man bagefter siger, at nu har man da været der, og det var så det
Kirken og resten af byen var heldigvis mere interessant, og der var også lejlighed til lidt shopping i den mere moderne del af byen!
En del af vores medrejsende var ved at gå helt i selvsving over 2 for mig helt ukendte damer.
Jane Austen og Sally Lunn var ikke lige noget, der sagde mig noget, men en arbejdskollega har da forsynet mig med en bog (på engelsk) af Jane Austen.
Så må vi jo se …
to be continued …
Fra Falmouth til Bristol
Efter et par overnatninger på Fawlty Towers æh … det flotte badehotel i Falmouth var det tid at drage videre.
Et besøg i England kan vel ikke være perfekt, før man har besøgt en engelsk have, og vi blev da heller ikke snydt.
Trebah Garden var endnu en stor overraskelse på denne tur – i hvert fald for blogføreren. Hvilken skøn have og med en fantastisk beliggenhed på en skråning ned mod havet.
Her kan man tydeligt se den smukke dal ned mod havet, hvor haven er blevet placeret.
Macro-objektivet var flittigt i brug … selv denne Rødhals blev “fanget” under dagens ekspedition i junglen øh haven
Selv lidt foto-pjank i bambusskoven blev der også tid til …
Frokosten – Cornish Pasty – blev indtaget på den – iflg. de mest litterære medrejsende – verdensberømte Jamaica Inn
Inden vi nåede frem til hotellet i Bristol, var der tid til et kort og regnfuldt besøg i Cheddar Gorge, som er kendt for sine huler og fremstilling af ost.
Det var så her, vi for første gang kunne have været rendt ind i blogkollegaen Mommer/Ellen, men mere om det in another afsnit
to be continued …