Tenerife del 3 – Loro Parque
På vores dase-ferie på Tenerife blev der kun afsat en enkelt dag til en “rigtig” udflugt. Så fik vi da også set lidt af øen, da målet for denne udflugt var papegøjeparken Loro Parque, som ligger på den nordlige del af Tenerife
Loro Parque er meget andet end papegøjer, og vi fik travlt lige fra ankomsten med at koordinere og nå de forestillinger/shows, vi gerne ville se.
Det blev så delfinerne, vi lagde ud med. Disse intelligente dyr kan man altid holde ud at se på 😉
Ikke mindre imponerende var de kæmpestore spækhuggere, der også var i stand til at levere et flot show.
Papegøjer har de skam stadig masser af i Loro Parque, og her kan beundres et par flotte bjerglorier fotograferet med nok det højeste ISO-tal, jeg nogensinde har offentliggjort på denne blog 😉
Her er vi så på besøg hos søløverne.
Parken har også fået bygget et stort anlæg til flere forskellige arter af pingviner bl.a. med indbygget snevejr 😉
Blogføreren havde slæbt det tunge macro-objektiv helt ned i varmen, og heldigvis gav parken også lejlighed til at bruge dét lidt 😉
Tenerife del 2 – fuglene
Selvom jeg var på afslapningsferie, holdt jeg nu som altid et godt øje med fuglene.
Det var ikke fordi, jeg så forfærdelig mange fugle, men til gengæld opholdt flere af dem sig de mærkeligste steder.
Det var dog ikke særligt overraskende, at der var fritflyvende parakitter på Tenerife. På billedet herover ses 3 Nanday-parakitter, og i samme flok var der mindst 1 Alexander-parakit.
Et ret støjende og sjovt indslag på feriestedet 😉
Til gengæld var det temmelig overraskende at se Bjergvipstjert på hotelområdet, ligesom en rastende Fiskehejre på øverste etage af et nærliggende hotel var noget af et særsyn.
Det var ligeledes meget overraskende at se et par Hærfugle besøge hotellet. Blogføreren var desværre så benovet over endelig at se et par Hærfugle på europæisk grund, at han ikke nåede at hente kameraet inden, det var for sent.
Selvfølgelig var der også almindelige fugle som Gråspurve, Husskader, Tyrkerduer, Måger og diverse uspecificerede småsangere.
At der var Bjergvipstjert i Loro Parque med alt det rindende vand kan ikke komme bag på mange, men at se en Bjergvipstjert fouragere på fliserne ved et spisested/café kom i hvert fald en anelse bag på mig, men ikke desto mindre …