Forår i luften?
I dag var året første forårsdag. Lidt koldt, lidt blå himmel og ingen blade på træerne. Hmmm 😉 Bogudsalget gav dog lidt gevinst, bl.a. “Den store citat bog” til ingen penge 🙂 Her et par eksempler på citater om forår: Foråret er den herlige tid, hvor vi alle iler ud i det fri for endelig at kunne indånde en frisk benzindunst. (Carlo Manzoni) Der var så meget forår i luften, at det kunne få en biskop til at bide en serveringsdame i øret. (Christopher Morley) Efter bogudsalget sprang blogføreren – når det nu er forår – straks på maven i skovbunden bevæbnet med kamera, macro-objektiv og blitz på mini-stativ 😉…
Dagens håb II
Iflg. NaturLommeKalenderen (der var den igen) overvintrer de fleste frø på land, men nogle ligger i dvale på bunden af søer og damme. En til af forårsbebuderne – Krokus – er dog nu gået væk fra den vinterlige dvaletilstand og er klar til at bringe os forårsglæde 🙂 Den slags kan få blogføreren helt ned på maven på trods af de forholdsvis lave temperaturer 😉
Den er god nok …
Forårskåd Gransanger Den er god nok … Foråret er nu ankommet 🙂 I dag hilste jeg på en Hvid Vipstjert i Esbjerg, og på aftenens gåtur myldrede det med fouragerende og syngende Gransanger(e) Det er selvfølgelig en Krokus herover, men den blå her nedenunder ??
De små tegn …
Man må jo klare sig med de små tegn … Efter en lille blogpause – for meget arbejde og klargøring af ny pc – er jeg tilbage med et lille indlæg om de små tegn … på forår 😉 Selv de små labre larver er kommet frem i sollyset 🙂