Naturperlen Uldum Kær
Endnu en naturperle i Hedensted Kommune er besøgt.
Natura 2000 området Uldum Kær beliggende langs Gudenåen mellem Tørring og Uldum.
En gammel tørvemose som minder ganske meget om Lille Vildmose i mini-format
Læs evt. mere her: Uldum Kær
I området er der dette store fugletårn med gode muligheder for at spotte lidt fugleliv i området 😉
Parkeringsmuligheder meget tæt på …
En Jernspurv højt til vejrs og ivrigt syngende.
Masser af Knopsvaner, som her har fået besøg af en Fiskehejre.
Rådyr er der også i området. De havde mere travlt med at tjekke os ud end at se den overflyvende unge og meget lyse Musvåge. Desværre fik jeg ikke et godt billede af den.
Rørspurven kan åbenbart også findes højt til vejrs i træerne og ikke kun godt gemt i sivbevoksningen 😉
Dejligt stille med masser af fuglesang … bl.a. gemte der sig en ivrigt syngende Kærsanger i buskadset. Det er i hvert fald mit bud på arten 😉
Desværre var der en kraftig og kold vestenvind, den dag vi besøgte stedet, men det gav kun endnu mere lyst til at genbesøge Uldum Kær 🙂