• På tur,  Stemning

    Horsens Fjord

    I forhold til da vi boede i Kolding, har vi nu mange flere muligheder for et hurtigt besøg ved vand. Det gælder både Horsens Fjord og Vejle Fjord.

    På headerbilledet kan med man se 5 af de 6 mest almindelige fuglearter i Horsens Fjord. Fra venstre ses Troldand, Sølvmåge, Hættemåge, Toppet Skallesluger og Hvinand. Kun Ederfugl er manglende på dette foto, som er taget på temmelig stor afstand.

    Her et blik ind mod Horsens Havn og bymidte fra Sejet Nørrestrand, hvor man ofte kan iagttage sæler, der ved lavvande ynder at raste på de mange store sten, som også kan ses på dette billede.
    Her et blik den anden vej , hvor man kan skimte Borre Knob helt i baggrunden.

    En anden meget almindelig fugl i området er Skarven, som her er “fanget” i Snaptun Havn, men ellers holder de mest til på Skarveøen eller Vorsø, som den hedder helt officielt.

    I en havneby – som her Snaptun – sker der altid et eller andet uventet selv i disse nedlukkede tider. Pludselig kom denne lille fikse båd, der – i hvert fald her – fungerede som en privatfærge til Endelave.

    Sådan kan man få en lille historie ud af en bette smuttur til vandet 😉

  • Fugle,  Natur,  På tur

    En forårsdag ved Vadehavet

    Gl Hviding Engsø

    * Gl. Hviding Engsø i solskin

    På årets vel nok første rigtige forårsdag skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen sneg sig op på uhørte 7 +grader.

    Helt ærligt … det var skønt med noget solskin, men det er nu lidt halvkoldt endnu icon wink En forårsdag ved Vadehavet

    Første stop på turen i dag var Gl. Hviding Engsø, som endnu ikke er helt isfri, men fugle er der trods alt. De mest spændende var nok en lille flok Hvinand samt en del Stor Skallesluger.

    Rømødæmningen Juvre

    * Vadehaveet set fra Rømø-dæmningen

    * Juvre på Nord-Rømø

    Næste stop var Rømø-dæmningen, som brillerede med absolut ingen fugle. De var så langt ude på vaden, at man næsten ikke kunne se dem i en kikkert. Til gengæld var der en del is-skruninger tilbage på den sydlige del af dæmningen.

    Det nordlige Rømø (Juvre) har jeg aldrig besøgt før, men det er så åbenbart skydeområde for det danske luftvåben. Der var dog våbenhvile i dag icon wink En forårsdag ved Vadehavet

    Bramgås

    * Bramgås ved Kammerslusen

    For at i det mindste få set lidt flere fugle, smuttede jeg på hjemvejen lige rundt om Kammerslusen, og blev da også belønnet med forholdsvis store flokke af gæs. Flest Bramgås men også Blisgås og Kortnæbbet Gås.

    Som Garfield nok ville have sagt nu: Der truer endnu en arbejdsuge icon wink En forårsdag ved Vadehavet