Forår i Marielundskoven
Der var forår i luften her i Marielundskoven i dag, hvor en del af eftermiddagen blev brugt på en lille fototur rundt om Marielundsøen 🙂
Sandelig om det ikke lykkedes at spotte og fotografere en Træløber oppe i toppen af et træ 🙂
Denne skønne Toppet Lappedykker var til gengæld nem at finde, mens den gjorde sig til ude midt på søen 😉
Fru Gråand snupper sig lige et forfriskende bad efter endt parring 😉
Skønt at kunne spotte solen overalt i skovbunden. Der er håb forude …
Dagens runde
FugleSafari
* Dogmefoto af spidsand han (lang halefjer)
Dagens FugleSafari gik til Kammerslusen, og derfra mod nord til slutdestinationen i Hjerting nord for Esbjerg.
Det lagde rigtig godt ud. Første fugl, der blev noteret, var en Sølvhejre, som stod og skuttede sig i kulden sammen med 3 Fiskehejrer.
Desværre ingen foto af Sølvhejren, men ved næste stop sås en Spidsand han sammen med en lille flok Gråænder. På dogmefotoet ovenfor ses desuden et par Pibeænder (forrest i billedet)
* Fouragerende Sortkrage
Et af Danmarks sikreste steder for at se Sortkrage er stranden mellem Fovrfeldtbækkens udløb ved Esbjerg Fiskerihavn og Esbjergs vartegn “De 4 hvide mænd”. Det kikser aldrig, og på billedet ses en opportunistisk en af slagsen. Altid på udkik efter det næste måltid
* Hundelufter på stranden
En anden ting der er sikker på denne strand, er uansvarlige hundeejere, der lufter hund uden snor. Så de vadefugle, der nok kan bruge deres energi til noget mere fornuftigt, må i stedet futte masser energi af på at undslippe løsrendende hunde. Problemet er selvfølgelig ikke hundene, men deres i heldigste fald ubetænksomme ejere.
* Kongeåslusen
* Sølvmåge med “De 4 hvide mænd”