Skovskaden
Dagens fugl er Skovskaden.
Denne flotte og – efter danske forhold – farverige fugl er i dag ikke nær så sky, som da jeg var en ung dreng (og det er mange år siden), og ses derfor meget oftere nu end førhen, hvor den mest var at træffe i skovens dybe stille ro og mørke.
Her er et eksemplar af racen fotograferet i Uldum Kær, som i dag ellers var nærmest støvsuget for fugle 😉
Hvidkliren
Musvågen
Planen i forbindelse med et besøg ved Bjerre Engsø var egentlig, at se den udmeldte Rovterne samt gerne Fiskeørn, Havørn og lidt Traner.
Man har jo lov til at drømme …
Det blev i denne omgang så “kun” til fornuftige billeder af en samarbejdsvillig Musvåge i den mørke udgave.
Musvågen er så almindelig i Danmark, at fuglefolket tit siger: “Er du i tvivl om hvilken rovfugl du har set, så er det nok en Musvåge 😉
Den findes i så mange farvevariationer, at det kan være svært at give en præcis beskrivelse af dens udseende.
Prøv bare at google billeder af Musvåger 😉 Så ved du, hvad jeg mener …
Brund Nordmark – en naturperle
Allerførst et billede af nogen af de mange sæler man kan se – specielt ved lavvande – i Horsens Fjord
Her er det 3 gråsæler – det er mit gæt på en art – der slapper af på samme sten. De er fotograferet ud for Sejet Nørremark 😉
Derefter kørte vi videre til Brund Nordmark. Et meget lille strandområde for enden af en offentlig tilgængelig grusvej ud til Horsens Fjord, som jeg fandt ved hjælp af vores allesammens hjælper Google Maps.
Her er plads til bilen, en bænk til at hygge sig ved og så en lille vade med mange fugle. I det hele taget den rene idyl, hvis ellers vejret arter sig 😉
En enkelt Hvidklire fouragerede i det lavvandede område sammen med masser af Mudderklirer og en enkelt Almindelig Ryle og de allersteds nærværende måger.
En enkelt mudderklire er lige landet på stenen, inden den fortsatte over på vaden til alle de andre Mudderklirer 😉
Her lever mudderklirerne fuldt op til deres navn 😉
Jeg glæder mig allerede til vores næste besøg her på Brund Nordmark 🙂
Hjarnø
Vi tyvstartede sommerens muligheder for gratis transport til de danske øer 😉
Vi måtte så betale lidt for at komme over til dejlige Hjarnø, som er forbundet med fastlandet via en lille færge fra Snaptun. Færgen kan klare 3 biler pr. tur og masser af cyklister og gående.
Vi hørte til den sidste gruppe på denne dejlige sommerdag (onsdag den 24. juni), hvor jeg afviklede en Corona-fridag.
Her er vi lige ankommet med færgen, og vi tog derefter turen forbi kirken ud mod den østlige kyst på Hjarnø.
Et skønt sted med masser af ynglende fugle specielt mange Splitterner og Hættemåger, som fløj i en lind strøm fra havet til ynglekolonien (afspærret område) med fisk (tobis?) til deres unger.
Se blandt andet headerbilledet med ikke mindre en 6 rastende Splitterner med fisk i gabet 😉
Her endnu en Splitterne på vej med føde til ungerne.
Den allersteds nærværende Tornirisk var der selvfølgelig også. Et herligt syn 🙂
Øen er temmelig flad og uden megen skov, men det betyder ikke, at der manglede smukke træer.
Køerne nøde også varmen, og kunne modsat os, komme meget tættere på den nordlige kystlinie, som i denne tid er afspærret for almindelig trafik af hensyn til de mange ynglefugle.
Under gåturen til den vestlige del af øen, traf vi denne meget nysgerrige Ringdue, som nok håbede på lidt godter fra turisterne 😉
I denne omgang sprang vi den sydlige kyst over , som efter sigende også skulle være meget velbesøgt af fugle.
Men det har vi til gode til næste gang vi besøger Hjarnø 🙂