Vintervejr i Hundsbæk
Før Efter Så kom vinteren også til Vejen-området, og det gav øjeblikkelig lejlighed til et besøg i Hundsbæk Plantage med kameraet uden at drukne i regnvejr 🙂
Før Efter Alle billeder er taget med mit nye Nikon D7100 med et Tamron 18-270 mm objektiv påmonteret.
Dagens tema – udover det flotte sne/vintervejr – er billedbehandling. Efter-billedet viser, hvad en lille smule billedbehandling, for mit vedkommende i Lightroom 5, kan gøre ved et billede.
Før Efter Der er maksimalt brugt et par minutter på hvert billede 😉
I øvrigt var det en skøn gåtur i det dejlige solskinsvejr 🙂
og sådan ser virkeligheden ud …
Det er ikke nogen stor hemmelighed, at jeg elsker at tage billeder. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg foretrækker at tage billeder i Raw-formatet for bedre at kunne billedbehandle.
Billedet ovenfor er importeret ind i Lightroom 5, som jeg bruger til at organisering af mine billeder og til almindelig billedbehandling. Udover importen er der ikke foretaget noget som helst med billedet.
Nu er der foretaget en (for mig) standardbehandling i Lightroom, som består af nedjustering af “highlights”, forstærkning af “white” og “black” samt en smule mere “clarity”
Når det går mere “vildt” for sig, kan billedet blive trukket over i Nik Collection (et tillægsprogram til bl.a. Lightroom). Her er der forsøgt at lave en HDR udgave.
Samme Nik Collection har et ganske glimrende program til konvertering til sort/hvid.
Som overskriften antyder kan virkeligheden tolkes på flere måder 😉
Hvilken virkelighed kan du så bedst lide ?
Foto-behandling
* med intensiv billedjustering + konverteret til B/W (sort/hvid)
Den anden dag, hvor der var et skønt vejr, gik jeg en lille tur i nærområdet, hvor jeg bl.a. tog dette foto af et træ i modlys.
De billeder, der bliver offentliggjort på denne blog, gennemgår alle en justering i Lightroom 4, da jeg altid optager i Raw.
Billedet for neden til venstre har fået en sådan “standard”-behandling, men en gang i mellem gør jeg lidt mere ud af det, som her hvor jeg fik lyst til at vise et foto uden farver.
Jeg ejer i øvrigt ikke Photoshop CS, så den store billedmanipulation bliver det dog aldrig til.
YouTube er en uendelig kilde til inspiration og lærdom, og noget af det jeg har lært der, har jeg brugt på dette billede, som er blevet grundig justeret og konverteret til B/W alias Sort/Hvid.
For neden til højre kan ses et tilbage-konverteret billede i farver.
Lightroom er desuden et fantastisk program til organisering af ens mange foto.
* med standard billedjustering
* med mere intensiv billedjustering