• Ferie

    Tenerife del 2 – fuglene

    Nanday

    Selvom jeg var på afslapningsferie, holdt jeg nu som altid et godt øje med fuglene.

    Det var ikke fordi, jeg så forfærdelig mange fugle, men til gengæld opholdt flere af dem sig de mærkeligste steder.

    Det var dog ikke særligt overraskende, at der var fritflyvende parakitter på Tenerife. På billedet herover ses 3 Nanday-parakitter, og i samme flok var der mindst 1 Alexander-parakit.

    Et ret støjende og sjovt indslag på feriestedet 😉

    Bjergvipstjert hotel

    Til gengæld var det temmelig overraskende at se Bjergvipstjert på hotelområdet, ligesom en rastende Fiskehejre på øverste etage  af et nærliggende hotel var noget af et særsyn.

    Det var ligeledes meget overraskende at se et par Hærfugle besøge hotellet. Blogføreren var desværre så benovet over endelig at se et par Hærfugle på europæisk grund, at han ikke nåede at hente kameraet inden, det var for sent.

    Selvfølgelig var der også almindelige fugle som Gråspurve, Husskader, Tyrkerduer, Måger og diverse uspecificerede småsangere.

    Bjergvipstjert Loro Parque

    At der var Bjergvipstjert i Loro Parque med alt det rindende vand kan ikke komme bag på mange, men at se en Bjergvipstjert fouragere på fliserne ved et spisested/café kom i hvert fald en anelse bag på mig, men ikke desto mindre …

  • Ferie

    Tenerife del 1

    Teide

    Teide i al sin pragt bød os velkommen til Tenerife midt i december måned. Som nogen nok ved, så kostede mine rygproblemer os den “sædvanlige” tur til Thailand i november måned.

    Rygproblemerne har nu stabiliseret sig, så vi dristede os ud på en afbudsrejse (kr. 1.498 for en uge pr. person) til Tenerife 😉

    Los Christianos

    At gå rundt i december måned i korte bukser og t-shirt er altså ikke det ringeste man kan komme ud for 😉

    Stranden

    Temperaturgabet fra 16 grader til 30 grader er altså bare lige mig, og kroppen med alle dens småskavanker er fuldstændig enig 😉

    Strandpromenaden

    Bevar mig vel … her er lidt turistet men hvad så …

    En gåtur langs strandpromenaden, en kold drink og lidt shopping så bliver det næppe mere afslappet, og det er jo netop meningen med ferie 😉

    Irish coffee TF julepynt

    Aftentur

    Sådan nød vi livet i en hel uge på nær den dag, hvor vi besøgte papegøjeparken på Nord-Tenerife, men det vender vi lige tilbage til …

  • Ferie

    Travlhed …

    Holocaust-denkmal

    De sidste par måneder – og det fortsætter desværre nok noget endnu – har blogføreren haft alt for travlt med noget så kedeligt som arbejde 😉

    I Påsken havde vi dog tilladt os at tage lidt hjemmefra 🙂

    Mens jeg sorterer billedmaterialet fra turen, kan I jo så prøve at gætte, hvor Påskeferien blev tilbragt …

     

  • Ferie

    Oprør i Bangkok?

    Bangkok oprør 1

    Som I jo nok ved, har jeg lige været på ferie i Thailand … igen igen 😉

    Denne gang var ferien lidt anderledes end den plejer, da vi afsluttede med 3 dage i Bangkok.

    Det har skabt lidt bekymring, da der ifølge medierne foregår store demonstrationer mod regeringen i Bangkok, så derfor har jeg lagt disse 2 billeder på bloggen.

    De er taget i mandags tæt på Victory Monument, og hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det var glade fodboldtosser, der fejrede en stor sejr.

    Absolut ingen grund til uro for turister, hvilket jeg – selvfølgelig – ikke kan garantere vedbliver sådan … men vi følte os ikke utrygge på noget tidspunkt 🙂

    Bangkok oprør 2

    Vi må hellere for en god ordens skyld slutte af med et billede af Victory Monument fra samme tidspunkt.

    Victory Monument