• På tur

    Københavner-weekend

    Munkholmbroen

    I den forgangne weekend var vi atter draget over Storebælt for at nyde et prisbilligt weekendophold i hovedstaden.

    Undervejs besøgte vi et skønt ægtepar, vi mødte på vores tur rundt i Syd-England sidste år.

    De bor lige i nærheden af den i blogkredse så kendte Munkholmbroen, hvor man efter sigende kan få en rigtig god isvaffel.

    Vi havde dog ikke plads i maven til at kontrollere påstandene 😉

    Ingen turistbåd i sigte

    Fredagen var præget af herligt sommervejr, men det så vi ikke meget til under lørdagens tur ind til centrum af København.

    Svært at finde en P-plads, regnvejr og turistbådene, som vi ville have prøvet at sejle en tur med, lagde ikke til der, hvor vores kort ellers påstod 🙁

    Men heldigvis var der også planlagt endnu et besøg på den Hirschsprungske Samling, hvor vi i tørvejr og varme kunne nyde Guldalder-og Skagensmalernes dejlige kunst 🙂

    Operahuset

    Efter endnu en overnatning på hotellet i Ballerup, hvor vi atter måtte undres over de gæstende koreaneres manglende pli og dårlige opførsel ved morgenbordet.

    Man skulle ikke tro, at de havde fået noget at spise i flere dage og i øvrigt tog de så meget med sig derfra, at de sikkert lever af resterne endnu 😉

    Turister ved den lille havfrue

    Planen søndag formiddag lød egentlig på en besigtigelse af Christiansborg m.v., men P-pladser … nej nej.

    Så vi fortsatte ud til det imponerende Operahus – guds ske tak og lov for GPS, inden vi smuttede til Langelinie for at se Den lille Havfrue.

    Langelinie

    Det er faktisk første gang i mit liv, at jeg så den, så det var vel ikke spor for tidligt. Som en lille bonus fik vi også lejlighed til at være tilskuere til den ½ marathon, der lige “løb” forbi havfruen.

    På vejen hjem var planen at besøge Sorø, men som I næsten kan gætte, ødelagde regnvejret også det 🙁

    Trods bøvlet med vejret havde vi dog en dejlig weekend, og det bedste af det hele … vi kom uskadte hjem til vores normale fred og ro 🙂