• Fugle

    Det blev til sex …

    Knopsvane morgensvømning

    I morges – inden arbejde – blev ungerne (alle sex) fremvist for første gang. Billedet er taget fra vores lejlighed!

    Knopsvane dunmylder

    Efter arbejde fortsatte fremvisningen af de små dunbundter. Den tilladte nærgrænse fik svanemor og jeg hurtigt udmålt til ca. en meters penge, og fotograferingen kunne begynde 😉

    Knopsvane første spisning

    Mor og far plukkede grønt til ungerne, som ihærdigt gik til fadet 🙂

    Knopsvane gavtyveblik

    Frækkerten til venstre bliver nok engang til Slotssøens dominerende han 😉

    Knopsvane close up

    Putte-nutte effekten er her i højsædet 🙂

    Vi følger svaneungerne på nærmeste hold de næste uger …

  • Fugle

    Vi har fået børn …

    Vordende mor knopsvane

    Lige ud for vores lejlighed er der en lille sø med tilhørende Knopsvane-par. Hunnen har ruget den sidste måneds tid, mens hannen har hygget sig i området.

    Her til morgen patruljerede hannen pludselig rundt om hunnen … så på med tøj og ned for at tjekke.

    Hey World knopsvaneunge

    Da vi kom ned, var det som om hunnen var klar over, at vi gerne ville se nogle resultater, så hun rejste sig lidt, og et lille dunbundt vraltede rundt på reden 🙂

    Mor er den bedste knopsvane

    Men mor er den bedste i verden, og inden længe kravlede den førstefødte ind under mors varme bug igen 😉

    Stolt far knopsvane

    Den stolte fader fortsatte med at patruljere, og så må vi spændt vente på ankomsten af endnu flere dunbundter 🙂