Macro med bokeh
Nogle af årets sidste spredte solglimt blev udnyttet til lidt macro fotos med et vintage (gammelt) manuel objektiv købt til billige penge på Ebay.
Et Photavit 135mm 1:2.8 der blev påmonteret Fuji X-T1 med en konverter og desuden en 16 mm mellemring for at få lidt macro effekt.
Exif værdierne for aperture/blænde (f/1) vises ikke korrekt, når man bruger sådant et gammelt objektiv med konverter, men de øvrige værdier er rigtige. Alle billederne her er taget med f/4.
Bokeh er i øvrigt et fotonavn/udtryk for sløring af baggrunden.
Geografisk Have macro
Med et årskort til Geografisk Have i Kolding, er det et sted vi ofte besøger …
Til min store glæde var georginerne allerede begyndt at blomstre …
Latterfuglene var som sædvanlig meget fotogene 🙂
Selvom vinden drillede ind i mellem …
var insekterne bedre end sædvanlig til at sidde stille længe nok …
Sådan en søndag formiddag i smukke omgivelser er ikke det værste vi har 😉
Det kribler og krabler …
og masser af skønne farver 🙂
Hvad kan man mere forlange her i verden 😉
Geografisk Have før åbningen
Inden skyerne og regnbygerne ankom her ved middagstid, nåede vi at besøge Geografisk Have her i Kolding.
Sidste weekend hvor det er gratis at komme ind 😉
Ved fuglevoliererne var der allerede pillet lidt af vinterbeskyttelsen af, så der kunne lures ind til fuglene.
Denne kæmpe isfugl – for det er det altså – kaldes en Laughing Kookaburra.
Imponerende kvalitet det lille nye kamera kan levere og det endda igennem et temmelig kraftigt fuglenet 😉
De var simpelthen så flotte og adrætte + de var altså megastore 🙂
Foråret står på spring overalt …
så haven bliver endnu mere imponerende om en måned eller to …
Flower Power
Mens vi venter på nyt fra Montenegro …
Først et skud helt som blogføreren plejer at foretrække det 😉
Tidens trend … et sløret billede eller et kunstværk?
Hvad man ikke kan frembringe med lidt redigering …
En flower power mosaik 😉
Afslutningsvis en sjov blomst på en særpræget plante 🙂
PS … farvekombinationen er helt ægte!
Efter forårsklargøringen …
Mens jeg stadig fedter rundt med billederne fra Påskens Berlin-tur, blev der, efter forårsklargøringen af fliser og havemøbler, lidt tid til at nyde det skønne danske forårsvejr samt smutte lidt rundt i haven med macro-objektivet.
En af de blogs med macro-fotos som jeg følger er Anna Ulmestrand. Hun er fantastisk – efter min beskedne mening – med et macro-objektiv, og har en meget speciel stil, som jeg meget gerne ville kunne kopiere lidt 😉
Nå … jeg må vist se lidt på de Berlin fotos eller bliver det måske Barnaby først 😉