• Ferie

    Tenerife del 2 – fuglene

    Nanday

    Selvom jeg var på afslapningsferie, holdt jeg nu som altid et godt øje med fuglene.

    Det var ikke fordi, jeg så forfærdelig mange fugle, men til gengæld opholdt flere af dem sig de mærkeligste steder.

    Det var dog ikke særligt overraskende, at der var fritflyvende parakitter på Tenerife. På billedet herover ses 3 Nanday-parakitter, og i samme flok var der mindst 1 Alexander-parakit.

    Et ret støjende og sjovt indslag på feriestedet 😉

    Bjergvipstjert hotel

    Til gengæld var det temmelig overraskende at se Bjergvipstjert på hotelområdet, ligesom en rastende Fiskehejre på øverste etage  af et nærliggende hotel var noget af et særsyn.

    Det var ligeledes meget overraskende at se et par Hærfugle besøge hotellet. Blogføreren var desværre så benovet over endelig at se et par Hærfugle på europæisk grund, at han ikke nåede at hente kameraet inden, det var for sent.

    Selvfølgelig var der også almindelige fugle som Gråspurve, Husskader, Tyrkerduer, Måger og diverse uspecificerede småsangere.

    Bjergvipstjert Loro Parque

    At der var Bjergvipstjert i Loro Parque med alt det rindende vand kan ikke komme bag på mange, men at se en Bjergvipstjert fouragere på fliserne ved et spisested/café kom i hvert fald en anelse bag på mig, men ikke desto mindre …

  • På tur

    Isfuglen der blev til Bjergvipstjerter

    Tørning Mølle

    Lørdagens udflugt i naturen gik til Tørning Mølle lige syd for Hammelev mellem Vojens og Haderslev.

    Efterhånden føler jeg mig som et fuldgyldigt medlem af Dansk Vandrelaug … og dagens vandretur gik fra Tørning Mølle over Christiansdal til Hindemade og tilbage igen 😉

    Tørning Mølle rød Træ og skyer
    Tørning Mølle fra en anden vinkel Lammeskyer over Christiansdal Vandkraftanlæg

    Udover at nyde en dejlig gåtur i naturen, var det egentlig meningen, at jeg skulle se og fotografere en Isfugl langs vandløbet mellem Tørning Mølle og Christiansdal.

    Sådan er det med planer … de kan hurtigt ændres. Men som fuldgyldig erstatning kunne jeg i stedet nyde en flok (6-8) Bjergvipstjerter ved Christiansdal Vandkraftanlæg 😉

    Bjergvipstjert

    Her i Danmark har vi 3 slags Vipstjerter. Den hvide som vel er kendt af de fleste og ses overalt i Danmark. Den gule ses typisk på eng-arealer som f.eks. ved Kammerslusen. Bjergvipstjerten er måske den mindst kendte og antræffes normalt kun ved rindende vand som eksempelvis ved vandmøller og vandkraftanlæg.

    Bjergvipstjerter

    Her ses et par stykker af dem i et mere naturligt miljø end det første billede, hvor udlagt plastik skæmmer billedet lidt 😉

    Ingen Isfugl Hindemade
    Rigtig Isfugleterræn Udsigt mod Hindemade og Pamhule Skov

    Skovbundsblomst

    Dejlig forår og solskin under hele min gåtur i den skønne danske natur, og med sædvanlig præcision begyndte det at regne under hjemturen 😉

     

  • Ferie

    Dartmoor + Polperro

    Dartmoor landskab

    * Dartmoor set inde fra bussen

    Efter en overnatning i Bournemouth og et ikke planlagt skifte af buschaufføren (sygdom) gik turen mod Dartmoor heden

    Dartmoor får

    Baskervilles hund lykkedes det mig ikke at fotografere eller spotte, men et typisk engelsk får (med sort hoved og ben) kunne jeg dog fange med kameraet icon wink Dartmoor + Polperro

    Dartmoor pub

    Men en hyggelig lille pub var der, og der nød vi en Ploughmans Lunch and a pint of Guiness icon smile Dartmoor + Polperro

    Dartmoor ponyer

    Lige inden vi forlod Dartmoor, fik vi endelig et glimt (fra bussen) af de vilde Dartmoor ponyer

    Polperry allike

    Sidste stop inden ankomsten til de næste 2 overnatninger i Falmouth, var der tid til et besøg i den gamle smuglerhavneby Polperro.

    Polperry havn2

    Polperro var en rigtig lille hyggelig by med smalle stræder, kunstgallerier og Bjergvipstjert icon wink Dartmoor + Polperro

    Polperry havn

    to be continued …