• På tur

    Alrø & Hou

    Efter vi er flyttet til Hedensted, er der dukket masser af nye muligheder for udflugter op, specielt rundt om Horsens Fjord.

    På trods af det lidt blæsende og ind i mellem våde vejr i dag blev øen Alrø besøgt. En ø som ligger på den nordlige side af Horsens Fjord, faktisk lige overfor Borre Knob. Øen er forbundet til fastlandet med en dæmning, så det er let nok at besøge øen.

    Som næsten alle andre steder vi har besøgt, er Alrø også et sted, der skal genbesøges og meget gerne i lidt bedre vejr. Masser af smuk natur, dejlige kystlinier og også masser af fugle samt flere vandingssteder for os mennesker.

    Bådebroen ved Alrø Færgehavn med udsigt til den sydlige del af Horsens Fjord og Borre Knob.

    Kystlinien ved Alrø Færgehavn med udsigt ud af fjorden mod bl.a. Hjarnø og Snaptun.

    Sanglærken sang sine smukke triller over Alrø.

    På vejen hjem kørte vi lige en smuk omvej, så vi også fik besøgt Hou, hvor færgerne til  Tunø og Samsø lige var afsejlet, da vi ankom.

    Samsø står højt på listen over steder, vi endnu ikke har besøgt 😉

  • Fugle,  Natur,  På tur

    Borre Knob

    Borre Knob stikker ud i Horsens Fjord lige over for Alrø samt vest for Hjarnø og Snaptun. Et fantastisk naturområde – meget lig Fyns Hoved – som kraftigt kan anbefales at besøge.

    Vi skal i hvert fald på flere besøg 😉

    Her står jeg på spidsen af Borre Knob lige ud til sejlrenden i Horsens Fjord

    Tornirisk han

    Tornirisk hun

    Engpiber

    Fiskehejre ved den indsø der ligger lige ved P-pladsen.