Kreta maj 2018
I maj måned 2018 var vi en uge på Kreta. Ren afslapning i varme omgivelser.
I ugen op til afgangen skete endnu en af de mærkelige ting – meget lig sammentræffet med nummerpladerne i mit forrige indlæg fra en tur til Tyskland.
Et ægtepar fra Kolding, som vi traf og boede på samme hotel som under vores ferie til Kap Verde, lagde i ugen op til afgang et restaurationsbillede op på Facebook. Helt klart fra Grækenland, For at gøre en længere historie kort, viste det sig gu’ hjælpe mig, at de boede på det samme hotel i Agia Marina, som vi skulle ned på. Der er rigtig mange hoteller på Kreta, så det var da godt nok endnu et mærkeligt sammentræf. De skulle være der 2 uger, så dem fik vi da mødt endnu en gang i det varme udland. Hyggeligt 🙂
Dejlig udsigt fra balkonen ud over svømmepølen og havbugten ud for Chania.
Fyret på molen ved indsejlingen til Chania havn.
Vi var på en enkelt udflugt op i bjergene med et lille “tog” på gummihjul.
På denne tur deltog sørme helt tilfældigt også et ægtepar – som jeg kendte – fra vores gamle hjemby Vejen. Verden er lille …
Selv på ferieture forsøger blogføreren sig også med lidt makro-fotos, så her er et lille udvalg.