Polen – udflugter
Når man nu er i Krakow, er det jo meget nærliggende at besøge 2 af menneskehedens største skampletter i byen Oświęcim 60 km vest for Krakow.
Byen som er mest kendt for de 2 koncentrations/udryddelseslejre Aushwitz og Birkenau.
Her er vi i Auschwitz med det kendte indgangsskilt “Arbeit macht frei”.
En sandhed med modifikationer da det vist ikke var mange, der fik frihed ved at arbejde. Men døden har sikkert været en frihed for mange af lejrenes “gæster”.
Vi fik en meget grundig rundvisning på området. Så grundig at jeg ikke klarede hele turen. Det var simpelthen for meget at kapere.
Her er det den næsten ligeså kendte indgang til Birkenau, som blev bygget specielt til formålet.
At udrydde så mange jøder som overhovedet muligt.
Dette jernbanespor var den lige vej til gaskamrene og krematorierne.
Dødsantallet i de 2 lejre er anslået til ca. 1.1 million mennesker.
1.100.000 skæbner …
På vores vej til bl.a. en sejltur på grænsefloden mellem Polen og Slovakiet besøgte vi en lille landsby Chochołów, hvor størstedelen af byen bestod af flotte træhuse med mange fine detaljer.
Her er der et godt eksempel på nogen af de mange fine detaljer, man kunne finde på husene i landsbyen.
Sandelig om der ikke boede en dansker her langt ude på landet i Polen. Verden er ikke så stor endda …
Denne udflugts højdepunkt var sejlturen – på tømmerflåde – på grænsefloden mellem Polen og Slovakiet.
Bygge broer kan de sandelig også …
Billederne fra turen på tømmerflåden gengiver ikke helt oplevelsen af en betagende og flot natur, som den var i virkeligheden. Særlig ikke når man som os kommer fra det flade Danmark.
Under det meste af sejlturen var det Polen til venstre og Slovakiet til højre.
På den slovakiske side kan man lige ane en cykelsti langs flodbredden.
En af de helt store attraktioner i området er saltminen i Wieliczka lige uden for Krakow.
Ikke den store begejstring fra blogførerens side, da luften i minen ikke var specielt godt for mit allergibefængte åndedrætssystem.
Men flot derinde var der da, og man havde gjort sig stor umage med at skildre arbejdslivet i en saltmine.
Den samlede længde af minegangene er over 300 kilometer, og de ligger i 64 til 327 meters dybde. Kun godt fem kilometer er åbne for turister, men alligevel kan man sagtens fare vild, så man får ikke lov til at gå rundt på egen hånd.
Det anbefales heller ikke at lide af klaustrofobi …
2 Comments
Ellen Nielsen
Ja, jeg skulle IKKE ned i de saltminer, og det er ikke pga. allergi 😉
Vi har set to koncentrationslejre; en i Tyskland og også denne i Polen. Det er så surrealistisk, så umuligt at forestille sig de rædsler, der fandt sted i disse lejre. Jeg vil aldrig kunne fatte, at mennesker kan gøre så forfærdelige ting mod andre mennesker.
Men det er fint, at de står som monumenter over en tid, som ikke må glemmes.
Per Teilmann
Så du er mere klaustrofobisk end mig … men det utrolige er, at de påstår, at saltminens luft skulle være specielt godt for dem med luftvejsproblemer!
Vi har også set Theresienstadt i Tjekkiet og sammen med disse 2 har vi set mere end rigeligt. Hjælper de til at forhindre at noget lignende kan ske, så er det også fint med mig.