De første dværge, som ifølge polsk folketro er beskyttende ånder, der skaber rigdom og orden, blev så populære blandt lokale og besøgende i Wroclaw, at der snart kom flere til. Siden 2004 er der løbende blevet tilføjet flere dværge af forskellige kunstnere. Resultatet er, at du kan se dværge næsten overalt i Wroclaw. Mange af figurerne er ikke bare sjove at se på, men fortæller også interessante historier: W-Skers, en dværg i kørestol, var for eksempel den første dværg med en fysisk funktionsnedsættelse og er maskot for kampagnen “Wroclaw uden forhindringer”. “Veteranen” i nærheden af Skt. Elisabethskirken symboliserer alle soldaters mod og blev afsløret på den polske veterandag. Derfor er det ikke kun sjovt at lede efter dværge i Wroclaw, men det er også yderst lærerigt for hele familien. Antallet af dværge, nok mere end 300, ændres konstant – de små figurer er så populære, at de udsættes for tyverier i ny og næ, men antallet vokser igen med nye kunstværker.
6 Comments
Ellen Nielsen
Jeg er også vild med de små dværge! Og ville helt sikkert gå på jagt efter dem, hvis jeg nogensinde skulle komme til Wroclav … hvad jeg dog nok ikke gør, for jeg har lovet mig selv ikke at tage til Polen igen, men skønne er de altså, de små gutter … piger? Var der nogen damedværge?
Per Teilmann
Jeg lavede en lille kvik søgning på de skønne dværge og må konstatere, at der er kun ganske få kvindelige dværge imellem. Jeg fandt kun 2-3 stykker af dem på nettet og ingen blandt mine egne billeder 😉
Eric
Herlige dværge – Wroclav ser ud til at være et besøg værd.
Per Teilmann
Det virkede i hvert fald som en dejlig by, og bare dværgene er jo en attraktion i sig selv 😉
Madame
Det var spændende at læse, Per – jeg har ikke hørt eller læst om dværgene før 🙂 Sikke en spændende busrejse, I har været på! Jeg har kun været i det nordlige Polen.
Per Teilmann
Det er bare med at komme ud at rejse (altså når vi igen må). Der er masser af spændende ting at se og opleve derude i den store verden 😉