Ferie

Norwegian – never again

Protestant Cay

Som nogle af mine facebook-venner m.fl. allerede ved, har vi været på 14 dages ferie på den gamle dansk-vestindiske ø St. Croix.

Ferien på denne skønne ø – se bare billedet! – fejlede overhovedet ikke spor, men allerede da vi havde bestilt rejsen – til fornuftig pris da vi bestilte meget sent – blev vi en anelse (temmelig meget) bekymrede, da vi opdagede, at selve flyveturen skulle foregå med Norwegian. (København-Puerto Rico-St.Croix)

Deres langdistancefly har været meget ramt af tekniske fejl med deraf mange og lange forsinkelser til følge. DR Kontant har vist haft en udsendelse herom, samt vi har personlig kendskab til rejsende, der har været strandet i Bangkok.

Vi skulle flyve tidligt fredag den 8. januar (9.25), så vi tog toget torsdag aften og havde en overnatning i København. Vi fik checket bagagen ind og daskede rundt i afgangshallen indtil det blev tid til at komme ud til gaten. Her fik vi at vide, at “vores” fly stod i Oslo, da piloten ikke havde turdet at lande i København om natten (kom fra New York) og det som det eneste fly af alle, der skulle lande i København den nat/morgen. Nå … men vi fik at vide, at flyet ville komme til København, så vi kunne lette ved 11-tiden og fik da også udleveret en spisebillet. (75 kr/person – rækker helt sikkert ikke langt i Københavns Lufthavn)

Afgangstiden blev så pludselig ændret til kl. 21.00. Årsagen skulle nu være, at man ikke kunne lande i Puerto Rico/St. Croix på det tidspunkt. Det vender vi lige tilbage til …

Den korte historie er så, at alle – der havde lyst – blev transporteret til Hotel Bella Sky og fik et værelse der. Fin nok service og vi blev trakteret med buffet ved 16-tiden.

Vi kom da også fint afsted kl. 21.00, og flyveturen til Puerto Rico forløb uden problemer. Det var jo så midt om natten lokal tid (02.00), vi ankom til Puerto Rico. Jeg ved så ikke lige hvorfor, at man netop denne uge skulle genindchecke kufferter for den videre rejse foregik med nøjagtig samme maskine? men vi fik da klaret den sædvanlige besværlige indrejsekontrol til USA allerede her.

Kl. 04.30 var der så afgang til St.Croix – en flyvetur lige under en ½ time. Desværre havde Norwegian nu alligevel ikke styr på, hvornår lufthavnen på St.Croix åbner, så først ved 3. landingsforsøg fik maskinen lov til at lande. Kommentar er vist overflødig …

De næste 2 uger gik rigtig godt med en dejlig afslappende ferie, som der nok skal komme indlæg om senere 🙂

Hjemturen blev “kun” lidt over en ½ time forsinket, da Norwegian denne gang ikke havde styr på antallet af passagerer! Tiden blev dog indhentet … der må have været medvind hjemover.

Turen var med afgang kl. 19.00 lokal tid, så de fleste glædede sig vist bare til at få serveret det ene af 2 måltider på turen, og så få en god nats søvn, så godt som det nu kan klares i en flyvemaskine. Men nej … der gik næsten 3 timer inden personalet var klar til servering, og i den ene side (kun den ene side) blev flere incl. fruen sprunget over, da maden skulle serveres. Da de så blev foreholdt den kendsgerning, blev der påstået, at maden ikke var bestilt. Da vi så fremviste kvittering for dette, var det pludselig Bravo Tours, der ikke havde betalt. Der var dog også andre rejseselskabers kunder, der blev udsat for det samme, men alle helt tilfældigt for andre af samme type rejsende havde ingen problemer med at få mad incl. blogføreren. Men til sidst fik alle da endelig mad … Vorherre bevares!

Morgenmaden skal også have en lille kommentar med på vejen. En tør bolle med lidt ost og skinke og dertil en småkage. Kaffe var man desværre løbet tør for …

Inden vi var kommet hjem havde Bravo Tours tilbagebetalt en 1/14 del af rejsen 🙂 mens Norwegian er overladt til flyforsinkelse.dk

Så derfor overskriften “Norwegian – never again”

 

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
10 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Eric
1. februar 2016 17:54

Træls, træls, træls! Nu er jeg ikke inde i reglerne, men hvorfor er det lige, at Bravo Tours som arrangør ikke hæfter for forsinkelsesregningen? De er jo “up front”.

Per Teilmann
1. februar 2016 20:20
Reply to  Eric

Jeg er nu heller ikke inde i reglerne, men flyforsinkelse.dk tog vores sag, uagtet at Bravo Tours havde solgt billetten 😉

Jan
Jan
1. februar 2016 21:37

Ja men Velkommen hjem.

Surt, at I får sådan en indledning på jeres ferie.

Ja – Norwegian har ikke det bedste rygte, men folk køber jo alligevel deres billetter…..og det gælder også Ryan Air m.fl. af de der lavpris-selskaber. OK – det er ikke “regel” at lavprisselskaberne SKAL være ringe, men der er jo en grund til at de er billige.

Per Teilmann
2. februar 2016 19:03
Reply to  Jan

Det er rigtigt Jan, at man som regel får, hvad man har betalt for 😉
Vi sad dog i flyveren med nogle, der havde betalt betydeligt mere end os for turen, men hvor stor en andel var flyveturen ved vi af gode grunde ikke!
Min mening – og den er ikke ny – er, at Norwegian er i stor risiko for at gå på røven … de er simpelthen vokset store alt for hurtigt og en eller anden dag kommer der likviditetsproblemer og så …

Ellen
1. februar 2016 22:00

IHHH, hvor irriterende, altså! Jeg håber I får lidt kompensation, men er da glad for at høre, at selve jeres ferie var god.
Og ét er forsinkelsen, men den madhåndtering er da helt til grin.

Per Teilmann
2. februar 2016 19:09
Reply to  Ellen

Nej heldigvis var vores ferie fantastisk trods Norwegian. En ting var forsinkelsen men besætningen på hjemturen var i en klasse helt for sig selv (har slet ikke fået alle detaljer med) men jeg tror, de var helt nye i faget og under alle omstændigheder var de hjemmehørende i Caribien 😉

Inge
9. februar 2016 13:51

Hvor irriterende med både forsinkelse og manglende mad.
Vi bruger tit Norwegian når vi flyver til Spanien, og har ingen problemer med dem på Kbh-Alicante destinationen. Må dog også sige at vi aldrig bestiller mad, da vi ikke er imponeret af det de kan levere.

havehyrden
havehyrden
13. februar 2016 06:34

Men var maden så værd at vente på? Syntes ofte at flymads kvaliteten er yderst ringe.
Af de årsager som du nævner rejser vi aldrig med lavpris selskaber…..der er ofte (altid) bøvl. Ikke at vi flyver ofte (hader det) men alligevel 🙂 ellers flotte billeder fra turen.

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x