Jeg overlevede …
Jeg overlevede … og det jeg jo for det meste 😉 … gÃ¥rsdagens træningstur pÃ¥ min racercykel og det endda iført lycra!
Det blev til 92 km helt ganske alene og for en gangs skyld uden beskidte tilråb og forsøg på chikanerier fra bilister jævnfør dialogen på dette indlæg hos Mommer/Ellen
Vejret var i øvrigt fantastisk, og turen gik forbi Kammerslusen ved Ribe, som nogen måske kan ane fra indlæggets fotografiske del 🙂
Pyh, jeg troede et kort øjeblik, at du havde været i karambolage med en af de store wrap-maskiner 🙂
Jeg forstÃ¥r (stadig) ikke, at (vi) bilister kan finde pÃ¥ at genere en enkelt cyklist, der (formentlig) ikke kan genere nogen eller noget! Sikke en masse parenteser …
Det er cyklister i flok, der kan irritere mig, når de ligger og fylder hele vejen og ikke er specielt meget for at flytte sig. Jeg bliver lidt flov over bilisters opførsel, når jeg læser sådan noget.
Og 92 km. Respekt! Jeg tror ikke jeg kan cykle 20 😀
Nu ved jeg jo godt, at jeg er lidt “farvet” i det her spørgsmÃ¥l, og jeg ved selvfølgelig ogsÃ¥ godt, at ikke alle cyklister i “lycra” opfører sig lige godt. NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, kan det godt undre mig, at bilister kan hidse sig sÃ¥ meget op over en lille forsinkelse pÃ¥ mÃ¥ske et minut en enkelt gang i mÃ¥neden eller deromkring. Hvis man virkelig har sÃ¥ travlt, burde man mÃ¥ske overveje at køre hjemmefra et par minutter før 😉
Det er jeg glad for Per.. altså at du overlevede. 🙂
Tak skal du ha’ Inge 🙂 … jeg overlever jo som regel 😉
Også dagens træningstur klarede jeg og bilisterne med bravour 🙂
92 km – gisp. NÃ¥r jeg tænker pÃ¥, hvor meget jeg pruster under mine 6 km til arbejde, nÃ¥r jeg ikke tager bilen.
Du har godt nok kørt et pænt sted, du har kørt.
Mange års træning gør det nemmere at køre den slags distancer 😉