Isfuglen der blev til Bjergvipstjerter
Lørdagens udflugt i naturen gik til Tørning Mølle lige syd for Hammelev mellem Vojens og Haderslev.
Efterhånden føler jeg mig som et fuldgyldigt medlem af Dansk Vandrelaug … og dagens vandretur gik fra Tørning Mølle over Christiansdal til Hindemade og tilbage igen 😉
Tørning Mølle fra en anden vinkel | Lammeskyer over Christiansdal Vandkraftanlæg |
Udover at nyde en dejlig gåtur i naturen, var det egentlig meningen, at jeg skulle se og fotografere en Isfugl langs vandløbet mellem Tørning Mølle og Christiansdal.
Sådan er det med planer … de kan hurtigt ændres. Men som fuldgyldig erstatning kunne jeg i stedet nyde en flok (6-8) Bjergvipstjerter ved Christiansdal Vandkraftanlæg 😉
Her i Danmark har vi 3 slags Vipstjerter. Den hvide som vel er kendt af de fleste og ses overalt i Danmark. Den gule ses typisk på eng-arealer som f.eks. ved Kammerslusen. Bjergvipstjerten er måske den mindst kendte og antræffes normalt kun ved rindende vand som eksempelvis ved vandmøller og vandkraftanlæg.
Her ses et par stykker af dem i et mere naturligt miljø end det første billede, hvor udlagt plastik skæmmer billedet lidt 😉
Rigtig Isfugleterræn | Udsigt mod Hindemade og Pamhule Skov |
Dejlig forår og solskin under hele min gåtur i den skønne danske natur, og med sædvanlig præcision begyndte det at regne under hjemturen 😉
11 Comments
Ellen
En ny fugl til ‘samlingen’? Eller havde du set bjergvipstjerten før? Nuser lille fætter, er den.
I har haft noget bedre vejr derovre end vi kunne præstere her på Sjælland.
Per Teilmann
Ikke en “ny” fugl denne gang Ellen 🙂
Bjergvipstjerten ser jeg ret ofte på vores lokale vandmølle, men så mange har jeg godt nok aldrig set på én gang før 😉
Vejret herovre var fint – dog lidt koldt og blæsende – indtil regnen kom …
Madame
Sikke en skøn tur – og en dejlig belønning med bjergvipstjerter 🙂
Inge
Skønt område du har været i, det er jo min barndoms baghave.. 🙂
Per Teilmann
Jeg vidste, at du ville kunne li’ dette indlæg 😉
conny
En dejlig tur, du har været på – du skal da være velkommen i Vandrelauget. Her fra april er der en kampagne, der hedder Fod på Danmark, hvor der er en lang række ture, der alle er gratis (www.fodpaadanmark.dk).
Jeg er især vild med billedet af træerne med lammeskyer; fint mønster danner de.
Per Teilmann
Tak Conny, men jeg tror, at jeg holder mig til kortere ture i naturen med kamera og kikkert 😉
conny
p.s. Det var bare “en lang række ture” – ikke “en række lange ture” 🙂
Per Teilmann
Sorry Conny … der var jeg vist forudindtaget, og troede det var lange ture 😀
Jan
Hellere 6-8 Bjergvipstjerter end 1 Isfugl 😉
Bjergvipstjerter findes der sgutte mange af herovre på Øen. Må se at komme over på din egn og se nogen 🙂
Per Teilmann
Jan du skal da være så hjertelig velkommen 🙂