På tur

Draved Skov

Draved Skov løvtræer

I dag gik turen til Draved Skov, som ligger et par kilometer syd for Løgumkloster i Sønderjylland.

Blandt fuglekiggere er stedet bl.a. kendt for en bestand af ynglende Lille Flagspætte. Jeg fik et glimt af en enkelt i dag, men identifikationen er mest baseret på stemmen, så jeg må nok derned en gang til … mindst 😉

Men det, Draved Skov nok er mest kendt for, er, at det nok er den skov i Danmark, der mest ligner den oprindelige danske urskov, som den så ud for et par tusind år siden.

På Danmarks Radios hjemmeside har jeg fundet et link til et dejligt naturprogram om netop Draved Skov. Klik på linket og nyd programmet 🙂

Draved Skov træ alle

Den dejlige oplevelse jeg havde ved at spadsere 8-10 km rundt i skoven på en herlig forårssøndag, er meget svært at overføre til et foto, men I får da et par stemningsbilleder fra turen.

Draved Skov kaos Draved Skov gammelt træ

I skal da heller ikke skånes for dagens videooptagelse, som er taget fra fugletårnet i udkanten af Draved Skov med udsigt til Kongens Mose.

Fugletårnet kan også ses i DR1-programmet 😉

 

 

8 Comments

Skriv et svar til Madame Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *