Ferie

Dominikanske Republik del II

Vi fortsætter billedkavalkaden fra vores ferie i den Dominikanske Republik fra marts måned 2019.

Vi skal have mere varme ind i stuerne i disse tider …

Vi snupper lige et par fugle her fra starten …

Denne Brune Pelikan blev fotograferet på en lille bådtur op ad en flod.

Der mødte vi også den meget sjældne Brednæbbede Pelikan 😉

Sjældent har man set mage … 

Vi var på en rigtig badetur til den sydligt beliggende ø Saona. Hvis paradis findes, må det helt klart være her. 

Det er det rene Bounty-land med fantastisk strand og badevand, god mad og ikke mindst masser af kolde drinks. I parantes bemærket indeholdende rigeligt med rom 🙂 

Den mere kulturelle udflugt gik til landets hovedstad Santo Domingo, hvis historie er stærkt knyttet til vores allesammens Columbus.

Her et blik på The Columbus Lighthouse, som både er et mausoleum, museum og lysshow.

Landet påstår, at de jordiske rester af Columbus hviler her, men Spanien har vist en anden mening om lige dette 😉

Læs evt. mere her: The Columbus Lighthouse

Der var da nogen af de lokale studerende, der gerne ville fotograferes af blogføreren 😉

De fleste lande med respekt for sig selv har en eller anden form for national livgarde med repræsentativ værdi. 

Og det har den Dominikanske Republik selvfølgelig også …  Flaget hører heller ikke til de grimmeste 😉

Det dejlige klima giver også anledning til en afslappet atmosfære, som her hos disse Domino-spillere.

Hvis man ikke skulle spille domino i den Dominikanske Republik, hvor skulle man ellers …

4 Comments

Skriv et svar til Ellen Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *