• På tur

    Når sommervejret driller …

    Når sommervejret driller, og gør det umuligt at sidde på terrassen og nyde vejret og en kold drink, må man ty til andre metoder!

    Man må tage bilen og udforske sit nye “hood”.

    Så bilturen bragte os igennem Øster Snede over Rask Mølle til ostebyen Klovborg.

    Derfra rundt om Nørre Snede til Vester Mølle ved Rørbæk Sø, hvor kaffen kunne nydes i nogenlunde vejr og i hvert fald mere vindstille end i Hedensted.

    Derefter igennem dejlige grønne områder ned til Kongernes Jelling, hvor et enkelt rast ved Faarup Sø blev indlagt.

    Headerbilledet stammer derfra, og selvom skyerne så truende ud, holdt det tørvejr på hele turen.

    Fra Jelling gik turen gennem det kuperede terræn i Grejsdalen, inden turen gik hjemover til Hedensted 😉

  • Fugle,  På tur

    Hjarnø

    Vi tyvstartede sommerens muligheder for gratis transport til de danske øer 😉

    Vi måtte så betale lidt for at komme over til dejlige Hjarnø, som er forbundet med fastlandet via en lille færge fra Snaptun. Færgen kan klare 3 biler pr. tur og masser af cyklister og gående.

    Vi hørte til den sidste gruppe på denne dejlige sommerdag (onsdag den 24. juni), hvor jeg afviklede en Corona-fridag.

    Her er vi lige ankommet med færgen, og vi tog derefter turen forbi kirken ud mod den østlige kyst på Hjarnø.

    Et skønt sted med masser af ynglende fugle specielt mange Splitterner og Hættemåger, som fløj i en lind strøm fra havet til ynglekolonien (afspærret område) med fisk (tobis?) til deres unger.

    Se blandt andet headerbilledet med ikke mindre en 6 rastende Splitterner med fisk i gabet 😉

    Her endnu en Splitterne på vej med føde til ungerne.

    Den allersteds nærværende Tornirisk var der selvfølgelig også. Et herligt syn 🙂

    Øen er temmelig flad og uden megen skov, men det betyder ikke, at der manglede smukke træer.

    Køerne nøde også varmen, og kunne modsat os, komme meget tættere på den nordlige kystlinie, som i denne tid er afspærret for almindelig trafik af hensyn til de mange ynglefugle.

    Under gåturen til den vestlige del af øen, traf vi denne meget nysgerrige Ringdue, som nok håbede på lidt godter fra turisterne 😉

    I denne omgang sprang vi den sydlige kyst over , som efter sigende også skulle være meget velbesøgt af fugle.

    Men det har vi til gode til næste gang vi besøger Hjarnø 🙂

     

  • På tur

    Alrø & Hou

    Efter vi er flyttet til Hedensted, er der dukket masser af nye muligheder for udflugter op, specielt rundt om Horsens Fjord.

    På trods af det lidt blæsende og ind i mellem våde vejr i dag blev øen Alrø besøgt. En ø som ligger på den nordlige side af Horsens Fjord, faktisk lige overfor Borre Knob. Øen er forbundet til fastlandet med en dæmning, så det er let nok at besøge øen.

    Som næsten alle andre steder vi har besøgt, er Alrø også et sted, der skal genbesøges og meget gerne i lidt bedre vejr. Masser af smuk natur, dejlige kystlinier og også masser af fugle samt flere vandingssteder for os mennesker.

    Bådebroen ved Alrø Færgehavn med udsigt til den sydlige del af Horsens Fjord og Borre Knob.

    Kystlinien ved Alrø Færgehavn med udsigt ud af fjorden mod bl.a. Hjarnø og Snaptun.

    Sanglærken sang sine smukke triller over Alrø.

    På vejen hjem kørte vi lige en smuk omvej, så vi også fik besøgt Hou, hvor færgerne til  Tunø og Samsø lige var afsejlet, da vi ankom.

    Samsø står højt på listen over steder, vi endnu ikke har besøgt 😉

  • På tur

    Bjerre Mølle

    Selvom vejret i dag var ret blæsende og dermed småkoldt for årstiden, kan man sagtens tage på en lille rundtur i bilen og nyde vores egen lille andegård 😉

    Så vi kørte til Juelsminde for et lille kik, og studerede derefter eventuelle fremtidige udflugtsmål langs kysten op mod Snaptun, hvor kaffen velfortjent kunne nydes på havnens cafe, som nu er åbnet igen efter corona-dvalen 🙂

    På vej hjemover passerede vi forbi den flotte Bjerre Mølle, som på Visitjuelsminde.dk beskrives således:

    • Møllen er altid åben for besøgende.
    • Bjerre Mølle er en ottekantet hollandsk vindmølle, hvis træskelet er tækket med røde teglsten.
    • Møllen bærer årstallet 1860, men blev først takseret til brandforsikringen i 1865. Den 20. oktober var møllen klar til at male korn på en grubbe-/pille og skallekværn og på to almindelige kværne
    • Hatten og de 13,5 meter lange vinger blev oprindeligt krøjet med svans (manuelt krøjeværk), og vingerne var sejlførende.
    • Vest for møllen står et nu tomt motorhus. Her installeredes i 1908 en petroleumsmotor til hjælp på vindstille dage. Fire år senere blev møllen moderniseret med vindrose og jalousi- og klapvinger, hvilket betød, at vingerne nu automatisk drejede op mod vinden, og at vingernes areal reguleredes af vindens styrke.
    • Desuden ombyggedes møllen, så beklædningen på kroppen blev tagpap, idet understrygningen af teglstenene faldt af, når møllens maskiner arbejdede.
      Samtidig blev der isat vinduer.
    • Møllen var i drift til 1955 og var da en del forfalden.
    • Forfaldet skred yderligere frem, men i 1974 dannedes Bjerre Møllefond, som over en fireårig periode restaurerede møllen. Møllen blev igen beklædt med teglsten, hvoraf flere var de oprindelige. Vindrosen er der stadig, og møllen fik igen hvidmalede vinger til sejl. Møllens vinger blevet udskiftet i 2010.
    • Møllen er den eneste bevarede teglhængte mølle i Danmark.

    For første gang – de gange vi har besøgt Snaptun – fik vi set færgen til Endelave ankomme og afgå …

    Det rene David og Goliat 😉

    Her er færgen til Hjarnø David i forhold til Goliat alias færgen til Endelave …

  • Fugle,  Natur,  På tur

    Borre Knob

    Borre Knob stikker ud i Horsens Fjord lige over for Alrø samt vest for Hjarnø og Snaptun. Et fantastisk naturområde – meget lig Fyns Hoved – som kraftigt kan anbefales at besøge.

    Vi skal i hvert fald på flere besøg 😉

    Her står jeg på spidsen af Borre Knob lige ud til sejlrenden i Horsens Fjord

    Tornirisk han

    Tornirisk hun

    Engpiber

    Fiskehejre ved den indsø der ligger lige ved P-pladsen.