Sidste overlevende inden istiden
De kommer jo med jævne mellemrum på bloggen … de der macro-billeder af insekter.
Denne gang er det en Mejer …. altså ikke ham fra Christianshavn 😉
Gerbera i nakken …
Dagens tekst:
MR-skanning af columna cervicalis:
Undersøgelse er sammenholdt med optagelse fra september 2011.
Der er tiltagende dehydrering af discus C4 til C6, fortsat bevarede pladsforhold i spinalkanalen, samt rodkanalerne, ingen tegn til discusprotrusion eller prolapsdannelser, ingen læsioner i medulla.
MRD: Tiltagende midtcervikalt discus dehydrering.Efter denne svada var der tid til lidt macro-leg med Gerbera 😉
Teksten betyder i øvrigt oversat til almindelig dansk, at jeg stadig lider af slidgigt i nakken med deraf følgende hovedpine, sovende højre arm og periodisk smerte fra nakken ud i højre skulder, men at jeg trods alt stadig ikke har en discusprolaps i nakken, og operation derfor ingen positiv virkning har 🙂
Så vi fortsætter med smertestillende og deraf hård mave 🙁
Fra naturens verden
Smyrna-Isfugl er nok den almindeligste isfugl i Thailand. Har selv set 4 forskellige slags derovre.
En afdød 15 cm lang Skolopender fik man forærende i dag. En rigtig usund fætter 😉
Fluen her er allerede startet på fortæringen af Skolopenderen.
Vi slutter blødt af med støvdragerne fra en af de allerstedsnærværende hawaiiblomster 🙂
Ny macro-portfolio
Så er der udgivet en ny Portfolio – eller måske mere mundret en samling billeder fra dagens halvvåde macro-jagt i Estrup Skov
Estrup Skov
Tirsdag den 22. oktober går jo nok over i den meteorologiske verdenshistorie som en af de varmeste oktoberdage i nyere tid.
Jeg benyttede lejligheden til at gribe “lidt” fotoudstyr, nu når vejret og lyset var til en lille fotosafari efter fyraften.
Besøget gjaldt en nærliggende skov – Estrup Skov – som jeg ikke har været særlig flittig til at besøge.
Det er så nok en fejl af de store, da der vrimlede med motiver for macro-objektivet 😉
Flere billeder fra denne dejlige tur kan ses som portfolio her: Estrup Skov 22. oktober 2013