Når man er på bustur, kan turen ud og/eller hjem være en oplevelse i sig selv.
Det kan man helt sikkert sige om vores hjemtur fra Krakow.
Første stop på hjemturen var den skønne gamle by Wroclav. Byen er den fjerdestørste i Polen, og 2 ting springer i øjnene, når man besøger byens centrum.
De mange flotte huse og deres facader samt de mange små dværge man støder på alle vegne.
Forklaring følger nedenfor:
Dværgenes (“kresnale” på den lokale dialekt) historie begyndte i 1989. Dengang fik en gruppe polske kunstnere, som kaldte sig selv det “Orange Alternativ”, opmærksomhed i hele verden med deres fredelige politiske protest mod det kommunistiske regime. I mange polske byer malede de dværg-graffiti på husvægge eller demonstrerede for demokrati i Polen ved at klæde sig ud i som dværge. I 2001 blev de første figurer rejst for at hylde aktivisterne. De er blevet et symbol på kampen mod kommunisme og definerer Wroclaw mere end nogen anden seværdighed.
De første dværge, som ifølge polsk folketro er beskyttende ånder, der skaber rigdom og orden, blev så populære blandt lokale og besøgende i Wroclaw, at der snart kom flere til. Siden 2004 er der løbende blevet tilføjet flere dværge af forskellige kunstnere. Resultatet er, at du kan se dværge næsten overalt i Wroclaw. Mange af figurerne er ikke bare sjove at se på, men fortæller også interessante historier: W-Skers, en dværg i kørestol, var for eksempel den første dværg med en fysisk funktionsnedsættelse og er maskot for kampagnen “Wroclaw uden forhindringer”. “Veteranen” i nærheden af Skt. Elisabethskirken symboliserer alle soldaters mod og blev afsløret på den polske veterandag. Derfor er det ikke kun sjovt at lede efter dværge i Wroclaw, men det er også yderst lærerigt for hele familien. Antallet af dværge, nok mere end 300, ændres konstant – de små figurer er så populære, at de udsættes for tyverier i ny og næ, men antallet vokser igen med nye kunstværker.
Det store antal af dværge betyder, at de små drillepinde kan findes overalt, særligt i centrum af byen, hvor de befinder sig på nærmest alle gadehjørner. Hvis du vil på en fokuseret eftersøgning, er der et særligt bykort i rådhusets informationscenter om dværgene, hvor du også kan købe dværgsouvenirs. Krasnale har også deres eget website med et interaktivt kort, der afslører de skjulte dværge. Der er også rundvisninger tilegnet disse småfolk, hvor guiderne detaljeret fortæller om de enkelte figurer. Men dværgene er mest charmerende, når du tilfældigt støder på dem på dine slentreture gennem Wroclaws gader.
Jeg er vild med dem 😉
Efter en overnatning gik turen videre mod Berlin, som altid er et besøg værd.
Her holder vi med bussen lige ved Branderburger Tor.
Der var selvfølgelig ikke tid til den helt store forcromede tur rundt i Berlin, men med bus kan man alligevel nå at se en del af byen på forholdsvis kort tid. Her kører vi lige forbi det berømte Checkpoint Charlie.
Det var i hvert fald en dejlig afrunding på vores tur til Krakow i Polen 🙂
Når man nu er i Krakow, er det jo meget nærliggende at besøge 2 af menneskehedens største skampletter i byen Oświęcim 60 km vest for Krakow.
Byen som er mest kendt for de 2 koncentrations/udryddelseslejre Aushwitz og Birkenau.
Her er vi i Auschwitz med det kendte indgangsskilt “Arbeit macht frei”.
En sandhed med modifikationer da det vist ikke var mange, der fik frihed ved at arbejde. Men døden har sikkert været en frihed for mange af lejrenes “gæster”.
Vi fik en meget grundig rundvisning på området. Så grundig at jeg ikke klarede hele turen. Det var simpelthen for meget at kapere.
Her er det den næsten ligeså kendte indgang til Birkenau, som blev bygget specielt til formålet.
At udrydde så mange jøder som overhovedet muligt.
Dette jernbanespor var den lige vej til gaskamrene og krematorierne.
Dødsantallet i de 2 lejre er anslået til ca. 1.1 million mennesker.
1.100.000 skæbner …
På vores vej til bl.a. en sejltur på grænsefloden mellem Polen og Slovakiet besøgte vi en lille landsby Chochołów, hvor størstedelen af byen bestod af flotte træhuse med mange fine detaljer.
Her er der et godt eksempel på nogen af de mange fine detaljer, man kunne finde på husene i landsbyen.
Sandelig om der ikke boede en dansker her langt ude på landet i Polen. Verden er ikke så stor endda …
Denne udflugts højdepunkt var sejlturen – på tømmerflåde – på grænsefloden mellem Polen og Slovakiet.
Bygge broer kan de sandelig også …
Billederne fra turen på tømmerflåden gengiver ikke helt oplevelsen af en betagende og flot natur, som den var i virkeligheden. Særlig ikke når man som os kommer fra det flade Danmark.
Under det meste af sejlturen var det Polen til venstre og Slovakiet til højre.
På den slovakiske side kan man lige ane en cykelsti langs flodbredden.
En af de helt store attraktioner i området er saltminen i Wieliczka lige uden for Krakow.
Ikke den store begejstring fra blogførerens side, da luften i minen ikke var specielt godt for mit allergibefængte åndedrætssystem.
Men flot derinde var der da, og man havde gjort sig stor umage med at skildre arbejdslivet i en saltmine.
Den samlede længde af minegangene er over 300 kilometer, og de ligger i 64 til 327 meters dybde. Kun godt fem kilometer er åbne for turister, men alligevel kan man sagtens fare vild, så man får ikke lov til at gå rundt på egen hånd.
Det anbefales heller ikke at lide af klaustrofobi …
Knap var vi kommet hjem fra Caribiens dejlige varme temperaturer, før – her i Påsken april 2019 – turen gik med bus til Polens næststørste by Krakow i det sydlige Polen.
Fruen havde efter flere års forsøg fået mig overtalt til et besøg i Polen trods mine lidt åndsvage fordomme om polakker i al almindelighed.
Selv motorvejene så helt civiliserede ud, og her havde de polske lastbilschaufører – modsat af hvad de plejer at gøre i Danmark – ingen problemer med at undlade de frygtede elefant-overhalinger.
Både på turen der ned og hjem havde vi en overnatning undervejs, så køreturen ikke bliver alt for meget på én gang.
Jeg kan lige så godt indrømme det … Krakow er en skøn gammel by, som helt klart indbyder til flere besøg.
Masser af flotte pompøse gamle huse overalt specielt selvfølgelig i den gamle bydel med dens kæmpestore torv Rynek Główny.
Her er vi på byens store torv med et leben af mennesker og dyr 😉
Og vi var på vores tur rigtig heldig med vejret på trods af det forholdsvis tidlige tidpunkt på året.
Her var masser af gode muligheder for at lave en god handel både i de lokale boder men så sandelig også i de mere traditionelle butikker, og priserne kan nok friste en dansk turist på tur 😉
Der vil følge yderligere 2 indlæg om denne tur. Det næste indlæg vil fokusere på de udflugter vi var på i omegnen af Krakow og det sidste indlæg vil omhandle hjemturen, som var en oplevelse i sig selv 😉
Vi fortsætter billedkavalkaden fra vores ferie i den Dominikanske Republik fra marts måned 2019.
Vi skal have mere varme ind i stuerne i disse tider …
Vi snupper lige et par fugle her fra starten …
Denne Brune Pelikan blev fotograferet på en lille bådtur op ad en flod.
Der mødte vi også den meget sjældne Brednæbbede Pelikan 😉
Sjældent har man set mage …
Vi var på en rigtig badetur til den sydligt beliggende ø Saona. Hvis paradis findes, må det helt klart være her.
Det er det rene Bounty-land med fantastisk strand og badevand, god mad og ikke mindst masser af kolde drinks. I parantes bemærket indeholdende rigeligt med rom 🙂
Den mere kulturelle udflugt gik til landets hovedstad Santo Domingo, hvis historie er stærkt knyttet til vores allesammens Columbus.
Her et blik på The Columbus Lighthouse, som både er et mausoleum, museum og lysshow.
Landet påstår, at de jordiske rester af Columbus hviler her, men Spanien har vist en anden mening om lige dette 😉
I disse Covid-19 tider trænger vi vist alle sammen til at mindes og gense tidligere ferieture.
Så jeg vil gøre min borgerpligt og vise en lille billedkavalkade over vores dejlige ferietur til den Dominikanske Republik tilbage i marts måned 2019.
Morgenstund har næsten guld i mund.
Her er det morgen-udsigten fra vores hotelværelse, som var den faste base de fjorten dage, vi var så heldige at tilbringe i den Dominikanske Republik. Hotellet ligger meget tæt på Bavaro-stranden, og Bavaro er en af de yderligt beliggende dele af byen med den største lufthavn nemlig Punta Cana.
Her er så Bavaro stranden med det skønne caribiske hav. Selvom den opskyllede tang til tider var lidt irriterende kunne det nu ikke ødelægge indtrykket af en dejlig strand, og mens vi var der heller ikke overfyldt. Temperaturerne på stedet kunne vi ikke ønske bedre 🙂
Selv om det var dejligt på stranden eller ved en af hotellets mange swimmimgpools, så blev der også tid til 3 forskellige udflugter. En voodoo-tur, en ren badetur og den kulturelle til landets hovedstad Santo Domingo.
Her er vi på voodo-turen rendt en i en udendørs møntvaskeautomat. Det havde jeg godt nok ikke set før 😉
Farverige markeder var der nok af, men af hensyn til jeres velbefindende viser jeg kun et billede af farvestrålende grøntsager og ikke et billede af kød, der hænger frit fremme i selskab med alverdens insektliv.
For en gangs skyld huskede jeg også at tage billeder af de lokale med den lækre sunde kulør 😉
Et stille hjørne fra en typisk caribisk landsby omkring middags/siesta-tid.
Som altid på ferietur bliver der også holdt øje med fuglelivet.
Her er den lokale nysgerrige solsort alias Carib Crackle (Quiscalus lugubris). Dette er hannen.