• Stemning

    Corona walk

    Selvom man er i karantæne efter ferien på Fuerteventura og må arbejde hjemmefra, er man nødt til at få lidt frisk luft en gang imellem. Så er det heldigt, at man bor lige op til golfbanen i Hedensted, hvor trafikken af mennesker er yderst begrænset. Samtidig benyttede jeg lejligheden til, for første gang i flere år, at lufte mit oldgamle Nikon P7100 kamera, som her leverer lidt stemningsbilleder fra turen.

  • På tur

    Odense Zoo 30.12.2018

    Dagene mellem jul og nytår kan tilbringes på mange forskellige måder … Dagen før dagen i 2018 tilbragte vi i Odense Zoologiske Have på en dejlig kold men solrig dag. Primært for at se havens nye kuld løveunger, som var blevet lukket udendørs for første gang i deres liv. Som alle børn er de meget nysgerrige … Mor holder dog skarpt øje med dem … Skal jeg lystre eller … Far og søn nyder solen 😉

  • Ferie

    Hurghada december 2018

    Siden Muhammed-krisen har jeg boykottet Egypten som rejsemål … I december måned 2018 lod jeg mig dog overtale til en uges ophold på et All Inclusive hotel i Hurghada. Vi trængte til lidt varme, og mulighederne er ikke så mange, hvis man ikke lige vil mere end 5 timers flyvetid væk og kun har én uge til rådighed 😉 Vi havde en ganske fin og afslappende ferie, men mine fordomme mod egyptere/arabere kunne de ikke ændre på selv ved nærmere bekendtskab. Man undres stadigvæk over, at det er det samme folk, som har været i stand til at bygge pyramider og meget andet … Hovedgaden i Hurghada er ikke noget…

  • Per

    Flytning af blog

    Ikke nok med at vi selv er flyttet fra Kolding til Hedensted … Min blog m.m. har gennem mange år resideret på et webhotel i Tyskland. Men i det sidste års tid har jeg oplevet alt for mange perioder med tekniske problemer, så jeg har valgt at flytte til et dansk webhotel og domæne. Domænet, fordi det jeg bruger nu (teilmann.org), er et, der følger med i prisen på mit gamle webhotel. Heldigvis havde jeg for flere år siden købt domænet perteilmann.dk, som ikke rigtig er blevet brugt til noget, og da det er dansk domæne, er det også meget let at flytte til et nyt sted. Så nu udgår…

  • På tur,  Per

    Nye tider …

    Nye tider … Vi er efter 4 års ophold “flygtet” fra Koldings trafikkaos og larm, og er flyttet til ro og fred i Hedensted, mere boligplads og ikke mindst meget kortere og mindre trafikeret vej til arbejde. Nu er vi så meget på plads, at der er blevet tid til at udforske vores nye nærområde. Første juledag sparede vi på den store frokost og kørte i stedet en lille tur til Snaptun for at nyde det meget friske vejr 😉 Et af de steder vi i hvert fald skal have besøgt, når vi en gang forhåbentligt får lidt varmere vejr, er den lille ø Hjarnø, som kan nås med denne…

  • Foto,  Stemning

    Det er en mørk tid …

    Det er en mørk tid som vi lever i alle går rundt og fryser men jeg har det da nogenlunde her her på Kooolding-huuus Lettere omskrivning af Kim Larsen lyrik Billedet taget med et gammelt manuelt russisk objektiv – Helios 58mm 44M-4 Derfor den lidt mystiske blændeværdi i exif-data 😉

  • Ferie

    Besøg på Mors august 2018

    I august måned 2018 var vi på en weekendtur til Mors. Denne gang boede vi på et lille privat og økologisk Bed and Breakfast lige udenfor Nykøbing Mors. Vældig hyggeligt og noget anderledes end de mere typiske weekendopholdshoteller, som vi normalt bruger. Vejret var noget forskelligt undervejs, men desværre mest regnfuldt, hvilket egentlig også er meget normalt, når vi besøger Jesperhus Blomsterpark, som jo er noget svært at undgå en tur til Mors, og den var da selvfølgelig også inkluderet i denne tur. Besøget altså … Vi var også på en lille tur til det nordlige Mors, som vi ikke har besøgt før. Lige før Feggesund dukkede der pludselig en…

  • Ferie

    Kreta maj 2018

    I maj måned 2018 var vi en uge på Kreta. Ren afslapning i varme omgivelser. I ugen op til afgangen skete endnu en af de mærkelige ting – meget lig sammentræffet med nummerpladerne i mit forrige indlæg fra en tur til Tyskland. Et ægtepar fra Kolding, som vi traf og boede på samme hotel som under vores ferie til Kap Verde, lagde i ugen op til afgang et restaurationsbillede op på Facebook. Helt klart fra Grækenland, For at gøre en længere historie kort, viste det sig gu’ hjælpe mig, at de boede på det samme hotel i Agia Marina, som vi skulle ned på. Der er rigtig mange hoteller på…

  • Ferie

    Nordtyskland april 2018

    I april måned 2018 var vi på en lille 3-dages tur til det nordlige Tyskland. Udgangspunktet for denne tur var den lille hyggelige by Bordesholm, som ligger ca. 20 km syd for Kiel, og nok er mest kendt for kirken fra et tidligere augustinerkloster, Bordesholm Kloster. Desuden er der Bordesholm sø med friluftsbad og mulighed for andre fritidsaktiviteter. Derudover er byens transformatorbygninger særdeles flot dekoreret. Hvorfor pokker skal de også være så kedelige 😉 Det gav selvfølgelig også anledning til et besøg i områdets største by Kiel. En by som nok er større end de fleste umiddelbart tror … Hvis den havde været en del af det danske rige, som…