Ferie

Albanien – det ukendte land

Albanien skydeskår

I forbindelse med vores ferietur til Montenegro i maj måned viste der sig en mulighed for at besøge det tidligere så lukkede land Albanien.

Den chance lod vi os ikke gå fra os, og vi tilmeldte os med det samme. Det var nu også nødvendigt, for tour-arrangøren skulle have tid til at ordne visum osv.

Landet så faktisk ikke så fattigt og nedbrudt ud, som jeg havde frygtet, men hist og pist var der dog erindringer om en mørk og svunden fortid såsom skydeskåret her ved grænseovergangen på billedet ovenfor.

Albanien kig fra Rozafa

Første stop efter grænseovergangen var ved Rozafa Castle eller rettere resterne af den beliggende på et strategisk godt og højt sted omgivet af floddeltaer og Shkodra Søen

Albanien floddelta nær Shkodra

Lige i nærheden (et stenkast cirka) ligger Albaniens næststørste by Shkodra, som var næste og vigtigste punkt på dagens program

Albanien moske i Shkodra Albanien byliv i Shkodra

Her var vi på en lille byrundtur incl. et besøg på et lokalhistorisk museum, inden vi blev sluppet løs på egen hånd i denne interessante by.

Albanien børn

Albanien firben i Shkodra

Selv det lokale dyreliv var der tid til at fotografere inden turen igen gik “hjem” til Montenegro.

En dejlig oplevelse og endnu et nyt land krydset af 😉

 

6 Comments

  • Ellen

    Meget interessant. Jeg vidste pinligvis ikke engang, at Albanien var blevet tilgængeligt, men så er det jo godt, at vi har dig og blogland 🙂 Jeg ved ikke, hvor længe I var der, men jeg kunne forestille mig, at det er et sindssygt billigt land at bo i? For os, altså ..

  • Ellen

    Det var også mig, der udtrykte det forkert – jeg mente som ferieland … det må være billigt med hoteller og restauranter.
    Vi har ganske rigtigt rigeligt med boliger for tiden 🙂

    • Per Teilmann

      Det skal nok være ganske billigt at lege turist i Albanien. Jeg fik dog ikke helt fat i prisniveauet … der var for lidt at sammenligne med eller også var tiden for kort 😉

  • Farmer

    Tak for turen.
    Det kunne være spændende at besøge landet. Tidligere var albanerne meget fattige og under stram politisk styring.

    Jeg husker en fødevaremesse i Tyskland omkring år 2000, hvor de mindre centraleuropæiske lande havde fået tilskud til at have hver en stand.
    Den albanske stand havde investering i avl af citrusfrugter som deres emne, og jeg talte lidt med de to personer på standen om investeringsmuligheder mv. Det kunne jo have været fint med en citrusplantage at passe om vinteren, når DK er nedfrosset osv.
    Da jeg ville gå, spurgte jeg, om jeg måtte tage et af de to prospekter, som var fremlagt på bordet med mig.
    “Desværre, vi har kun de samme to til hele udstillingsperioden.”
    Lidt af en modpol til fagmessers overflod af 4-farvetryk og glimmer i sækkevis, hvis man blot viser skyggen af interesse!

Skriv et svar til Farmer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *